40 / 192
35
blive storstilet og hjemlig fremfor noget andet Sted. Deri
blev jeg heller ikke skuffet. De svenske Højskolemænd, der
førte deres Hustruer med sig, fik en saa hjertelig Modtagelse
af Fru Schrøder, a t der straks blev s lu tte t et Venskab
imellem dem og hende, som holdt i de kommende Aar.
Fra Askov gik Turen med Jernbanen til Kolding og der
fra i et langt Vogntog mod Syd til Skamlingsbanken. —
Christen Hanssen fra Nørremølle, som dengang boede paa
Stavnsbjerg i Hejls, kørte forrest og lod Hestene vade et
lille Stykke i S trandkanten paa det Sted, hvorfra Karl
Gustav i 1658 gik paa Isen over til Fyn. Det gav Anledning
til mange muntre Ord af Svenskerne, som nu gæstede
Egnen paa en anderledes fredelig Maade. — Paa Skamlings
banken oplivedes Minderne om de store »Sprogfester« i
Fyrrerne. Og den ældste af Svenskerne, Dr. Magnusson,
som vi kaldte »den Gamle från Uppsal«, foreslog under
almindelig Tilslutning, at de norske og svenske Højskole
mænd skulde rejse en Mindesten for Grundtvig paa dette
Sted, hvor han med sin Tale, den 4. Juli 1844 havde indviet
den første Folkehøjskole, som var ved a t rejse sig i Rødding.
Fra Askov fik nogle af Gæsterne Lejlighed til a t gøre
en Tur over Grænsen til Rødding, og jeg tror nok, a t det
Indtryk, de her fik af Kampen for den danske Sag under
Preussernes Herredømme, blev det stærkeste, de modtog
paa den mindeværdige Færd.
Men nu gik Rejsen videre til København, hvor vi næsten
alle deltog i den store Mindefest for Grundtvig, der fejredes
paa hans Fødselsdag, den 8. September, og de to følgende
Dage.
Skønt det, mærkelig nok, kun var Grundtvigs Disciple,
som holdt denne Fest, blev den dog meget storladen i ægte
folkelig Stil med flere Tusinde Deltagere fra hele Norden.
— Klokken 10 om Formiddagen blev det gyldne Kors paa
Marmorkirken afdækket under Basunklang og Salmesang.
3*