46 / 192
41
stærkt efter a t blive gift og sætte Bo i Askov. — Udsigterne
dertil var ret lyse. Højskolens Elevtal var i jævn Vækst,
og Schrøder havde faaet saa god Tro til mine Evner som
Højskolemand, a t han gerne vilde knytte mig til Gerningen
som gift Lærer. — Han mente a t kunne love mig 1200 Kr.
om Aaret, naar jeg fik min egen Husholdning. Desuden
havde jeg begyndt a t tjene lidt ved a t skrive Artikler i
»Historisk Maanedsskrift« og »Højskolebladet«. Min bedste
Biindtægt fik jeg dog som Foredragsholder i de folkelige
Forsamlingshuse.
Schrøder gav mig Høkrogen i Munden ved ivrigt a t op
fordre os unge Lærere til offentlig Foredragsvirksomhed, og
Nutzhorn hjalp mig godt igang dermed ved a t sende mig
ud som sin Stedfortræder. — Paa denne beskedne Maade
vandt jeg Indpas og fik snart direkte Indbydelse fra mange
Foredragsforeninger i Sydjylland. — Den rare Nutzhorn
hjalp mig ogsaa til et særlig godt Foredragsemne. Jeg havde
hørt ham fortælle
Johannes Ewalds
Liv og fandt, a t Digterens
egen Fremstilling deraf i hans »Levnet og Meninger« egnede
sig ypperligt til folkelig Genfortælling. Saaledes dannede
jeg et Foredrag om Evald, som jeg siden har holdt mang
foldige Gange i alle Landets Egne. Jeg gengav hans geniale
Drømmerier »paa Højen« med dramatisk Liv, men dvælede
ogsaa ved hans senere alvorlige Digtning, hvoraf jeg lærte
store Stykker udenad. Emnets romantiske Blanding af
Lystighed og dyb Alvor laa godt for mine Evner, og jeg
tør sige, a t dette Foredrag om Ewald hurtig hjalp mig til
a t blive en yndet Taler i de folkelige Forsamlingshuse.
Efter et Par Aars Forløb var jeg saa kendt i Landet, at
jeg fik flere Opfordringer til at tale, end jeg kunde over
komme, og Tallet paa mine offentlige Foredrag voksede til
100 om Aaret. — Man fik ganske vist ikke store Honorarer
i de Tider. Det sædvanlige var 10 Kr., uden Tillæg af Rejse
udgifter, saa den samlede Aarsindtægt af Rejseriet blev kun