52 / 192
47
vist sammen med, a t jeg uvilkaarligt søgte det samme
»Milieu«, som jeg var v a n t til hjemme i Birkerød.
Den 11. Februar 1885 fødtes vor ældste Datter, som blev
kaldt
Kristine
efter sin Mormor. Ved den Lejlighed fik jeg
en aldeles ny Erfaring om, hvor forunderligt det er, naar
et Barn kommer til Verden og hilser den med sin første
lydelige Graad. Fru Schrøder hjalp os i de Dage paa den
bedste Maade, og H jemmet blev endnu mere for os begge,,
end det før havde været.
I Høsten 1885, mens Johanne med lille Kristine v a r
hjemme i Birkerød Præstegaard, kom jeg til at gøre min
første egentlige
Udenlandsrejse.
— Jeg havde tidligere kun
været nogle Gange i Skaane. Men nu gik Færden helt op til
Norge
, som jeg naturligvis længtes efter a t se, da jeg lige
fra min Barndom havde syslet med de norrøne Oldtids
minder og i de sidste Aar havde lært mange gæve Nord-
mænd personlig a t kende.
Der skulde i August Maaned holdes et almindelig nordisk
Skolemøde i Kristiania, og forud for dette var vi indbudt
til et ny t Højskolelærermøde paa Sagatun af samme Art
som det, der var holdt paa Testrup i 1883.
Vi var flere danske Højskolemænd, som rejste sammen
med Damperen fra København til Kristiania. — Om Efter
middagen naaede vi ind til Gøteborg, og det morede mig
at se de runde nøgne Skær, der omgav os paa alle Sider
under' Indsejlingen. Men langt stærkere Indtryk gjorde det
dog paa mig, da vi den næste Morgen tidlig fik Norge i
Sigte. En Flok a f o s stod ved Solopgang i Skibets Forstavn,
da Kysterne af Kristiania Fjord tonede frem. Da vi fik Øje
paa de første Klipper med røde Bjælkehuse hist og her
op ad Lierne, istemte vi begejstret: