HolgerBegtrupsLevned

Kristiania. Hans Far var en af Norges rigeste Mænd, og

han ofrede sine arvede Midler for sammen med Bonde

sønnen Olavus Arvesen at rejse Landets første Folkehøj

skole i Hamar. Men han gled efterhaanden i Baggrunden

under sin Medarbejders stærke Stræben efter a t raade for

Skolen. Nu havde han trukke t sig tilbage til Privatlivet

sammen med sin begavede danske Hustru, Fru Mix Anker,

som var en Datter af »Budstikke-Bojsen«. — Jeg var en

Aften i deres Hjem, der var meget smukt udstyret med

lidt falmede Minder om en svunden Velstand. Deres unge

Døtre saae udmærket ud i deres smagfulde norske Folke

dragter. Men der var noget nedslaaende ved a t se de skønne

Omgivelser i kendeligt Forfald. Anker selv gik med en høj

sort Hat, der var lodden af Ælde. — Han fik kort efter af

Sverdrups Regering Stillingen som Postmester i Hamar

som en tiltrængt Hædersløn for sit opofrende Arbejde i

Folkesagens Tjeneste.

Arvesen var ganske anderledes i Skuddet; men det gik

senere ham som Ullmann. De blev helt tagne af det politiske

Liv og kom derved ud af deres lykkelige Stilling som Førere

for den folkelige Oplysning i Norge.

Fra Sagatun drog vi tilbage til Kristiania for at tage Del

i det store nordiske Skolemøde. Højskolemændene gjorde

sig godt gældende under de mange Forhandlinger, som man

bl. a. kan se af det vidtløftige Referat, som jeg sendte til

»Højskolebladet« i Kolding. Men for mig bar dette Kæmpe

møde ikke Vand mod vort eget paa Sagatun.

Min Askovkammerat Oddmund Vik, der talte Norsk paa

Skolemødet med megen Fynd, førte mig en Dag ud til

S tatsraad

Baard Haugland.

— Det var en stor Begivenhed

for mig a t hilse paa den første Bonde, der var kommet i

Kongens Raad, da Sverdrup dannede sit Ministerium. Vi

blev venligt, lidt højtideligt modtaget af Statsraaden, der

i sin lange sorte Frakke og med det alvorlige Ansigt mindede