HolgerBegtrupsLevned

Ja, vi elsker dette Landet,

Som det stiger frem,

Furet, vejrbidt over Vandet

Med de tusind Hjem —

Hvert Ord i disse malende Linjer svarede forunderligt

til, hvad vi her havde for Øje. Bjørnsons Fædrelandssang

fik et helt ny t Liv for mig, og dens Fylde voksede siden

for mig, hver Gang jeg ved de store Folkemøder, jeg tog

Del i deroppe, hørte den sunget som ud af Folkets Sjæl.

Den var i hine Aar et mægtigt Løsen under Nordmændenes

Kamp for folkelig Fremgang.

Sammen med den høje Begejstring for Norge, som greb

mig, da jeg saae Landet »stige frem«, gik der en mild Bølge

gennem mit Sind ved Følelsen af, a t der ved Siden af det

ny og fremmedartede tillige var noget underligt hjemligt

og kært for mig ved a t komme til dette Land. Det vakte

Barndomsminder og Ungdomsdrømme i min Sjæl, og jeg

fornam med Glæde, hvor Nordmændene dog staar vort

Hjerte nær. — Den samme broderlige Følelse har varmet

mit Sind, hver Gang jeg siden har haft Lejlighed til at

gæste Norge. — Jeg er ikke kommet dertil som Turist og

har kun gjort faa Udflugter deroppe alene for Naturens

Skyld. Men jeg har stadig higet efter Samvær med de Nord-

mænd, med hvem jeg kan dele folkeligt Syn. Kun som

Baggrund for dette har den mægtige F jæ ldnatur ta lt stærkt

til mig, fordi den hører uløselig sammen med det norske

Folkeliv.

I Kristiania tr a f vi flere danske Højskolefolk, som vi

slog Følge med. Der var i det hele over 100 Danskere ved

Mødet i Sagatun, saa a t vi endog overgik de deltagende

Nordmænd i Tal. — Jernbanerejsen forbi Eidsvold og langs

Mjøsen var meget skøn, og

Sagatun Højskole

ved Hamar,

hvor vi samledes, laa henrivende med fri Udsigt over Søen

til Totens og Hedemarkens rige Bygder. — Vejret var saa