49 / 192
44
herlig Tur, inden vi tog hjem til Askov. Vi vandrede i
Skovene ved Hellebæk og Gurre, hvor Solen skinnede, mens
Isen endnu laa paa Dammene i Skovens Tykning. Vi be
søgte min Gudmoder Emma Hagenstrøm, der nu boede
med sine Søskende paa Strandvejen ved Helsingør, og min
80-aarige Tante Frederikke i Fredensborg, der havde været
med til vo rt Bryllup. Derefter tog vi til København, hvor
vi var Gæster hos min Kones moderlige Veninde Johanne
Meyer og hendes Mand. — Paa Vejen til Jylland gjorde vi
Ophold hos Hempels paa Højstrup og hilste paa mange
Venner fra Ludvig Helvegs Kreds.
Da vi efter en halv Snes Dages Forløb kom til Askov,
va r Vinterskolen endnu ikke sluttet, og vi fik den festligste
Modtagelse af Gamle og Unge. — Nutzhorn hentede os paa
Vejen Station i sin ny Vogn med røde Plydses Sæder, som
han havde faaet af Venner i Egnen. Han var selv Kusk og
viste os sine hvide Handsker, hvormed han en Gang havde
trykke t Kronprins Frederik i Haanden. — Da vi nærmede
os Askov By, mærkede vi, a t det var et højtideligt Indtog,
der ventede os. Alle Flag var oppe, og alle Folk va r paa
Benene for a t tage imod os. Min personlige Ven, Skrædder
og Digter Ole Lauritzen, afskød flere Geværsalver, da vi
rullede ind i Højskolens Gaard. Og dær stod Schrøder og
Fru Schrøder med deres Børn, de andre Lærerfamilier og
hele Karleflokken for a t hilse os med Sang og Hurraraab.
Der var beredt et Festmaaltid for os i Øvelseshuset. Men
den kærlige Fru Schrøder sørgede for, a t vi først fik en lille
Stund for os selv i vo rt eget ny Hjem, hvor hun og hendes
Da tte r Ingeborg havde sat alting i Stand til vor Hjemkomst
og endogsaa fyldt vort Spisekammer med Fødevarer og en
stor Kransekage til de første »Hvedebrødsdage«. — I Stuerne
mødte der os en ny Overraskelse. — Vi havde kun lidt at
sætte Bo for. Men nu saae vi Dagligstuen fyldt med kønne
Egetræsmøbler, som Venner fra Askov, Fyn og Sælland