47 / 192
42
H olger Begtrup.
Som mange unge
Mennesker, der længes
efter a t blive gift, fandt jeg, a t et Pa r tarvelige Stuer maa tte
være nok til a t sætte Bo i. — Schrøder købte ved den Tid et
gammelt Husmandssted langt ude i Marken mod Vest for a t
lægge dets Jordlod til sin Avlsgaard. Han spurgte mig, om jeg
vilde have fri Lejlighed i det forfaldne Stuehus, der ellers
skulde rives ned, og det gik jeg med Glæde ind paa. Men
til alt Held blev denne Hy ttedrøm dog ikke virkeliggjort.
Højskolens gifte Gartner, Ole Jensen, som havde bygget
sig et pænt Hus overfor Skolens Have, flyttede til en lille
nogle faa Hundrede Kroner. Men dette var naturligvis heller
ikke Hovedsagen for mig. Jeg havde saa stor Fornøjelse af
a t komme omkring i Landet og lære saa mange rare Menne
sker a t kende, a t jeg gerne kunde have gjort mine Rejser uden
Løn, hvis jeg havde
haft Raad dertil.
Med de 1500— 1600
Kr., jeg om trent kun
de tjene om Aaret,
mente jeg nok a t kun
ne gifte mig. Og jeg
kom da heller ikke til
a t lide nogen Slags
Nød derved. — Jeg
har i det hele aldrig
kendt til økonomisk
Tryk. Mine Indtægter
voksede jævnt sam
men med vor Børne
flok, og vi kunde end
da faa de Bøger og
gøre de Rejser, som
vi ønskede.