45 / 192
40
Mindesten. Der blev sunget en ny Sang af Chr. Richardt,
og da endnu et Pa r Præster havde ta lt, kørte vi tilbage til
Lundby og tog med Toget til Køge.
Herfra vandrede vi i yndig Eftermiddagssol ud til »Aasen«.
Da vi var samlede foran Gravstedet, holdt E rn st Trier en
hjertelig Tale, og gamle Sveistrup fra Vejen fremsagde
Troens Ord, Fadervor og Nadverordene. Tilsidst gik vi,
tre i hver Række, ind foran Gravhvælvingen, hvor man kunde
se Grundtvigs blomstersmykkede Kiste gennem Gitter
døren.
Det var et dyb t Drag af Mindebægeret, jeg nød den Dag.
Det gav mig en god Indvielse til den Gerning, jeg siden
har faaet som Grundtvigs Sagamand. — Paa Vejen fra Køge
til Aasen kom jeg til a t følges et Stykke med Ludvig Schrø
der og C. J . Brandt. De havde ta lt sammen om Udgivelsen
af Grundtvigs efterladte Papirer, der nu maatte overtages
af andre efter Svend Grundtvigs Død i Juli 1883, og Schrøder
maa have nævnt mig for B rand t som en brugbar Sekretær
ved dette Arbejde. — B rand t sagde nemlig til mig: »Naa,
dær har vi den unge Mand, som maaske kan gøre Ny tte
ved Udgivelsen af Grundtvigs Skrifter!« — Det varede ad
skillige Aar, inden jeg for Alvor kom i Gang med dette
Arbejde. Men Schrøders Tanke og Brandts Ord rettede
allerede dengang mit Blik mod denne Opgave, som jeg
senere fik Lov at løse.
Mens jeg saaledes ved de store Møder i September 1883
fik min aandelige Sans udvidet for det, som i mine Øjne
er Nordens største Folkesag, blev mine Tanker i den følgende
Vinter mere og mere rettede paa mit Liv indenfor Hjemmets
Døre.
Den 22. August 1883 havde jeg været med til Jakob
Knudsens Bryllup i København, og nu higede jeg selv