25 / 192
20
Fortællinger i Første Mosebog. Men Hans Poulsen tog dem
i god Tro og fandt, at det vilde være skønt at bringe Evan
geliet til Hedninger med saa dybe Paradisminder. Denne
sværmeriske Tanke var hos ham parret med et sundt Syn
paa Livets Virkelighed. Han havde den Plan, at han vilde
arbejde blandt Karenerne i deres Kaffeplantager, og saa-
ledes paa det jævne vinde Indgang hos dem for et Vidnesbyrd
om Kristus. Men hans Livs Saga blev kun kort. Aaret efter
sit Askovophold rejste han, sammen med sin Højskole
kammerat Hans Jørgen Jensen, til Bagindien. De naaede
ogsaa op til det hede, sumpede Karenerland, men det varede
ikke længe, inden de begge fik Feber og døde uden at
kunne bringe det gode Budskab til Egnens Folk. — En
ung Pige fra Lindknud ved Navn Andrea Gelert rejste over
for at være dem til Hjælp. Hun naaede kun at sidde ved
Hans Jørgens Dødsleje, men fandt snart efter en Virksomhed
blandt de nordiske Søfolk i Kalkutta. Siden prøvede en
anden Askovelev, Jens Kristian Knudsen, at optage Missio
nen blandt Rødkarenerne, men opgav det igen efter faa
Aars Forløb.
Det hele blev saaledes udvortes et mislykket Forsøg. Men
dog tror jeg ikke, at Hans Poulsen ofrede sit Liv uden
Frugt. Hans Martyrdød gjorde et dybt Indtryk paa hans
danske Venner, og hvem veed, hvad han derved kom til at
udrette i sin Herres Tjeneste! — Allerede mens han var paa
Askov, øvede han med sin stærke Personlighed Indflydelse
paa mange af sine Kammerater. En lille Kreds samledes om
ham til daglig Opbyggelse, og alle saae vi hen til ham som
en af de ædleste og alvorligste unge Mænd, vi havde mødt i
vort Liv.
En af Hans Poulsens nærmeste Venner var Vendelboen
Niels Dael,
som i de Aar opholdt sig paa Askov, og som
især fik uforglemmelige Indtryk af Schrøders bibelske Taler.
— Hans senere Liv og store Gerning i den danske Menighed