27 / 192
22
Grænsen fik jeg dog ved at komme i Kirke hos
Cornelius
Appel
i Rødding. — Mens H. P. Hanssen stod for mig som
Sønderjydernes vordende politiske Fører, lærte jeg af gamle
Appel, hvad der kristelig set var Kraften i vort Folkehaab.
— Hans yngste Søn,
Jacob Appel,
der som ganske ung var
Elev paa Askov i mit første Læreraar, har siden staaet for
mig som den bedste Talsmand for denne Side af den danske
Sag i Sønderjylland.
Det er en Selvfølge, at Askov Højskole, ved sin Oprindelse
og ved sin Beliggenhed lige nord for den daværende Grænse,
maatte give mig stærke Indtryk af Kampen for Moders-
maalet i den fraskilte Landsdel. — Paa den nordlige Rand
af Kongeaadalen, omtrent en halv Mil fra Askov, ligger
Skibelund Krat, hvorfra der er en vid Udsigt over Sønder
jylland. I dette Krat af gammel Egepurl havde Schrøder
sammen med andre Mænd fra Egnen faaet indrettet en
Festplads, der i Aarenes Løb blev tilplantet og prydet med
Mindestene for den danske Sags Forkæmpere i Slesvig. Og
her holdtes der hver Sommer et Par store Folkemøder,
hvortil Sønderjyderne stævnede over Grænsen i Hundredtal.
— Disse Skibelundsmøder betog mig meget. Det var, som
om alle de Stemninger og Følelser for den danske Sag, som
vi bar i os, her kunde mødes og faa aandelig Styrke ved
de gode Ord, der lød, og de fælles Sange, som til Sønder
jydernes Glæde kunde tone frit under aaben Himmel. —
Ved disse Møder, der blev ledede af Schrøder, som ogsaa
gerne var Hovedtaler sammen med Niels Jokum Termansen
fra Gammelby, følte jeg ret, hvilken Styrke det gav Askov
Højskole, at den som et Træ var rodfæstet i den sønder-
jydske Jord.
Til den anden Side strakte dette Træ sine Grene ud over
Danmarks forskellige Egne. Her mødtes unge Folk fra alle
Kanter af Landet og lærte at sande Blichers Ord: