64 / 192
59
det meste af deres daglige Undervisning i den smukke
Storstue paa »Veum«, var et udvalgt Hold af velbegavede
og elskværdige Mennesker, som jeg var meget glad ved at
have til Elever i Dansk og Literaturhistorie. Arbejdet blev
drevet med Orden og Flid. Men jeg gjorde mig Umage for
at krydre det med mange lystige Paafund, som var til god
Opmuntring for begge Parter.
Men skønt dette ny Arbejde tiltalte mig meget, var jeg
ikke længer tilfreds med kun at være en livlig Faglærer i
Dansk. — Den Fremstilling, jeg gav af »den danske Maal-
saga«, blev vel hørt med Fornøjelse baade af Karle og Piger.
Men den kunde ikke gennemføres i en saadan Dybde, at
den kunde blive noget væsentligt Indskud i Skolens aande-
lige Liv. Det blev snart i mine egne Øjne et Pusleri med
Smaating. — Jeg higede imidlertid stærkt efter at føre en
Tale, som stod i Sammenhæng med de store Strømninger
i Folkelivet. Men dette kunde kun ske, naar jeg fik Lejlig
hed til a t holde historiske Foredrag, og her syntes Vejen
spærret af de ældre Lærere, som jeg hverken kunde eller
vilde fortrænge fra deres Forret til Talerstolen. — Jeg maatte
da lægge mig efter saadanne historiske Emner, der laa uden
for Schrøders og Nutzhorns brede Felter. Jeg optog for
Eksempel Ruslands Historie, som dengang havde vundet
en Del Interesse ved den russiske Digtning, der var oversat
paa Dansk. Jeg holdt Foredrag om Turgenjew, Tolstoy og
Dostojewskij og skildrede deres Liv i en Række Afhandlinger,
der blev tryk t i Tidsskriftet »Danskeren«, som paa den Tid
var Askov Højskoles literære Organ.
Men dette var jo et fjernt udenrigsk Omraade, der ikke
kunde stilles i Sammenhæng med det danske Folks aandelige
Liv. Og da jeg ikke kunde finde Plads for historisk Tale
om dette Liv i sin Helhed, maatte jeg nøjes med at tale
om de Dele af den danske Digtning, som de ældre Lærere
lod ligge. Herved udfyldte jeg vistnok et Savn ved Skolen,