67 / 192
62
Indtog paa Askov Højskole. — Der var andre, som tog
Ordet for at forsvare mig. Jeg mindes især med Taknemlig
hed, hvad Præsterne Dalsgaard i Ødum, Meyling i Roskilde
og Emil Koch i Odense skrev i dette Øjemed. — Sagen blev
drøftet stærkt i »Højskolebladet« og i nogle af de større
Provinsblade.
Jeg havde ikke ventet at vække saa megen Opsigt med
min Tale, og det kildrede min Forfængelighed a t blive saa
stærkt omstridt. Men jeg kunde jo ikke nægte, at hele
Affæren kunde blive til Skade for Askov Højskole, og jeg
gik derfor ind paa en Plan, som Schrøder fattede for at
afbøde dette. — Efter hans Forslag udsendte vi i Foraaret
1887 et lille Skrift, som blev kaldt: »
Nutidsspørgsmaal
,
belyste i tre Foredrag ved Efteraarsmødet i Askov 1886.«
Ved dette Møde havde jeg nemlig gentaget mit Foredrag
om Arvelighed, og nu blev det offentliggjort sammen med
en Tale af Schrøder, som han kaldte »Et Skoleprogram«, og
en anden af Poul la Cour om »Videnskab og Kristendom«.
— Saaledes holdt jeg mit Indtog i Bøgernes Verden med en
prøvet Ven under hver Arm, og jeg skal ikke nægte, at
dette Følgeskab var mig en Smule ubehageligt.
Da min Tale var kommet paa Tryk, var der en af mine
Modstandere, som paastod, at den var gjort mere afdæmpet
end det mundtlige Foredrag. Dette krænkede mig naturligvis
meget, og det kom mig derfor godt tilpas, at den bekendte
Forfatter Pastor Alb. Schack kort efter udgav en lille Bog,
hvori han hævdede, at mit trykte Foredrag i al Fald ogsaa
var aldeles forkasteligt.
Hele denne Sag er nu sikkert glemt af de fleste Læsere,
og hvis nogen i vore Dage fik min Afhandling i Haanden,
vilde han vist undre sig over, at den i sin Tid vakte saa
stort Postyr. De fleste tænkende Mennesker nu om Tide
vilde finde, at jeg paa en temmelig ungdommelig, men lidet
udæskende Maade havde udtalt Tanker, der nu er godt