73 / 192
6 8
tilstede for at forsvare deres Politik. — Jeg var som Delegeret
for Bække-Kredsen med til et saadant Møde for Vestjylland
oppe i Skjern og tog trods min Ungdom dristig Ordet mod
gamle Høgsbro, Holstein-Ledreborg og Harald Holm, der
alle tre blev meget ærgerlige over min Optræden. — Grev
Holstein slog sig for sit Bryst og sagde stærkt bevæget:
»Jeg har gjort mere for Venstres Sag og
liidt
mere derfor,
end Hr. Begtrup nogensinde i sit Liv kommer til!« —
Harald Holm raabte til mig: »Saadan Tale havde jeg ikke
ventet fra Askov Højskole!« — Jeg svarede ham: »Det,
jeg her siger, kommer ikke fra Askov Højskole, men fra
Ribe Amts 4. Valgkreds!« — Jeg kunde naturligvis ikke
hamle op med de tre gamle Politikere. Men Flertallet i
Forsamlingen gav mig stærkt Bifald, og de rejsende Herrer
maatte sande, at i Vestjylland kunde de ikke rokke ved
Bergs grundmurede Stilling.
Berg var vistnok glad ved at have mig til Vaabendrager.
Da vi i Juni 1888 var sammen i Vorbasse til en Hundred-
aarsfest for Stavnsbaandets Løsning, sagde han spøgefuldt,
a t nu kunde han jo godt indstille sine Rejser, da han havde
faaet mig til Afløser.
I September 1888 holdtes der et Venstre-Delegeretmøde
for hele Landet inde i København. Der mødte tre fra hver
Valgkreds og var i det hele samlet 300 Mand af Venstres
forskellige Afskygninger. Jeg var en af de tre Delegerede
fra Bække-Kredsen. — Da det blev vedtaget, at Rigsdags-
mændene vel maatte overvære Møderne, men ikke deltage
i Forhandlingerne, blev denne »Overrigsdag«, som nogle
spotvis kaldte den, en Tumleplads for temmelig uerfarne
Politikere, og det kan forklare, at jeg straks kom i første
Linje som Ordfører for Bergs Tilhængere i Forsamlingen.
— Skønt Berg dengang kun havde en halv Snes Partifæller
i Rigsdagen, var omtrent en Tredjedel af Delegeretmødets
Medlemmer trofaste Bergianere, og det blev derfor en vigtig