77 / 192
72
unge begavede Mænd, som ikke delte Lærernes kristelige
og folkelige Grundtanker, og som drev den Sport at sætte
Lus i Skindpelsen ved at agitere for deres radikale fri
tænkerske Meninger blandt deres skikkelige Kammerater.
— Jeppe Aakjær har nylig i sine Erindringer givet en god
Prøve paa, hvorledes de bar dem ad dermed.
Denne Tilgang af »fremmede Elementer« blev især stærk,
efter at
Bjørnstjerne Bjørnson
i Efteraaret 1887 havde været
Skolens Gæst i nogle Dage. — Han kom hjem fra Udlandet
for at aabne en Kamp imod den Brandesianske Lære om
»fri Kærlighed« og havde i dette Øjemed udarbejdet sit
bekendte Foredrag om »Engifte og Mangegifte«, som han i
den følgende Vinter holdt rundt omkring i Danmark. —
Moralen i dette Foredrag var nogenlunde tiltalende for
kristne Mennesker, skønt Digterens Forkyndelse deraf var
temmelig uvederhæftig. — Da Bjørnson nu fra gammel Tid
var en personlig Ven af Ludvig Schrøder, fik han Lyst til
at holde Generalprøve paa sin Tale i Askovkredsen, og da
han meldte sig som Gæst sammen med sin Hustru, var det
en Selvfølge, at han blev modtaget med fuld Honnør.
Hans Indtog paa Askov Højskole foregik under Sang og
Klang. Alle vi Unge var naturligvis henrykte over at komme
i Selskab med den store Digter, der bedre end nogen anden
havde talt til vort Ungdomssind med sine herlige Sange og
Fortællinger. Og de Ældre vandt han straks ved sin aabne
Vedkendelse af de fælles Minder fra det grundtvigske Tids
rum i hans Liv. — Det er ikke for meget sagt, at vi alle
gik i en Festrus, saa længe han færdedes iblandt os. — Jeg
slugte hvert Ord af hans Mund og kunde længe efter ordret
gengive de fri Oversættelser af Victor Hugos Digte, som
han deklamerede for os.
Men denne Fejring paa Askov af den fritænkerske Digter
vakte ikke alene Forargelse hos alle Pietister i Landet, den