IV
MINE SIDSTE ASKOVAAR
1890—95
D
e sidste fem Aar, jeg var Lærer paa Askov Højskole,
mindes jeg med mere Tilfredshed end de fem fore-
gaaende. Efter Jakob Knudsens Bortrejse fik jeg et større
Virkefelt paa Skolen. Jeg rykkede op i Linje med de tre
gamle Lærere som Foredragsholder, mens en yngre Mand,
den kritiske og dog elskværdige theologiske Kandidat A. D.
Dalsgaard, blev min Medarbejder ved Undervisningen i
Dansk. — Samtidig fik vi bedre Husrum, da vi flyttede ud
i Knudsens store Hus, »Blaahatten«, som vi lejede af ham.
Da jeg nu havde tre Foredrag om Ugen for den samlede
Skole, kunde jeg give en mere sammenhængende Fremstil
ling af dansk og udenlandsk Digtning end før, og disse
Literaturtimer forvandlede sig umærkelig til historiske
Foredrag, da jeg kom ind paa at fortælle Digternes Liv i
Sammenhæng med den Tidsalder, hvori de levede. Jeg
vovede endogsaa at tale om Grundtvig, der før havde været
Schrøders fredlyste Enemærke, og var foreløbig godt tilfreds
med mit »Aandsomraade«, der gav mig et nyt, værdifuldt
Hjemmearbejde at sysle med.
De følgende Aar blev min bedste Lærertid paa Askov,
og jeg fik opmuntrende Vidnesbyrd om, at Eleverne nu
saae paa mig som en virkelig Hovedlærer.
Under disse gunstige Forhold var det ikke vanskeligt for
mig at opgive al politisk Virksomhed, saa meget mere, som