78 / 192
73
fik ogsaa en slem Eftervirkning paa Skolen selv, idet unge
Fritænkere fra Danmark og Norge meldte sig som Elever
i de følgende Vintre i den Tro, a t der raadede en særlig
»fri Aand« paa vor Skole. Og denne Tilgang magtede vi
desværre ikke at modtage paa rette Maade, fordi der netop
i de Aar var Ebbe i Skolens aandelige Liv. — Der kom tre
Fimbulvintre over Asgaard, som jeg kun kan mindes med
Mishag. — Vi Lærere greb omsider til den kummerlige Ud
vej at offentliggøre en Udtalelse, hvori vi frabad os saadanne
Elever, der ikke vilde tie med deres Opposition imod vor
Livsanskuelse. Det var i Sandhed en aandelig Falliterklæ
ring, som jeg siden tit har skammet mig over.
Dertil kom, at Sammenholdet mellem Lærerne ikke var
saa godt som ønskeligt. —: Da Schrøder saa tit var fravæ
rende, maatte Lærerraadet faa en Del mere Indflydelse
end før. Enevoldsstyret blev afløst af en Slags Parlamenta
risme, og under denne Forfatning fik nogle af os, jeg selv
ikke mindst, Lejlighed til at gøre en Del utidigt Vrøvl.
Men værre var det, at der var opstaaet en skarp personlig
Modsætning mellem Schrøder og Jakob Knudsen. Knudsen
var i Færd med at udfolde sin ejendommelige Personlighed.
Som Taler tog han i de Aar Luven fra mig, og det med god
Grund, da han langt anderledes samlede sig om sit Livs
indhold, mens jeg spredte mit ud paa mange Felter. Efter-
haanden som han fik sit Livssyn klaret, viste det sig at
være stærkt afvigende fra Schrøders, skønt de begge byggede
paa Grundtvigs. — Schrøder blev mere og mere optaget af
det borgerlige Samfundsliv. Han var stolt af det danske
Landbrugs Fremskridt, Andelsbevægelsen osv. Men Jakob
Knudsen kritiserede skarpt den ny Form, som Bøndernes
Liv tog under Højskolens Paavirkning, og priste i Modsæt
ning dertil gammel jydsk Bondesæd som anderledes sund
og ægte menneskelig. — Den Klike af Eleverne, som stillede