75 / 192
70
lave en Almanak, der skulde sælges til Fordel for Venstres
Krigskasse. — Da Universitetet nægtede os Tilladelse dertil,
omgik vi snildelig dette urimelige Forbud ved at indbinde
e t Eksemplar af Universitetets egen Almanak i vort Skrift
og give det Titlen:
»Venstres
Bog med en tilhørende
Alma
nak«,
og da Titlens første og sidste Ord blev tryk t med
meget større Typer end de andre, læste Menigmand det
godt nok som »Venstres Almanak« og købte den i mange
Tusinde Eksemplarer.
Som en af Redaktørerne fik jeg Hostrup, der ogsaa havde
deltaget i Delegeretmødet, til at skrive et Indledningsdigt,
som han kaldte: »Aarsskiftet 1889—90. En Drøm.« — Det
var en poetisk Fremstilling af en Valgdag, hvor den ene
Kandidat, »Hr. Slendrian«, forsvarer Reaktionen, mens hans
unge Modkandidat taler Frihedens og Fremskridtets Sag. —
Digtet sluttede ægte Hostrupsk med dette Vers:
Mit eget Folk, ihvad der saa kommer,
For dig mit Hjerte haaber paa Sommer.
Men naar? — ja, derom i Grunden jeg tror,
Det mest paa
dit eget Valg
beror!
Henrik Pontoppidan, Zakarias Nielsen og Sophus Schan-
dorff gav os ogsaa gode Bidrag til Bogen. Den fik saaledes
et Indhold, som Udgiverne meget vel kunde være bekendt.
En politisk Sag fik »Venstres Overbestyrelse« at afgøre,
da der den 15. November 1888 skulde fejres en stor Fest i
Anledning af Kongeskiftet for 25 Aar siden. Vi var ikke særlig
oplagte til at hædre Kong Christian den Niende, da han i
saa høj Grad havde gjort Estrups Sag til sin. Men vi fandt
den Udvej i en offentlig Skrivelse at opfordre Folket til at
fejre Dagen som en Mindefest for Frederik den Syvende.
— Denne Skrivelse vakte Forargelse hos Højremændene i
Landet, og den blev ogsaa omtalt i ledende tyske Blade
som et udæskende Skridt. — Jeg husker, at da jeg i
den
tidlige Morgen efter Bestyrelsesmødet i Fredericia vandrede