72 / 192
67
talte han med en mærkelig Ydmyghed. Han sagde, at jeg
havde lovprist ham altfor meget i min Levnedstegning.
»Mange af mine Venner vil være glade derved. Men hvad
siger Hjertekenderen? Jeg veed nok selv, hvilken Synder
jeg er.«
Da Berg kom ud af Fængslet, blev han fejret ved mægtige
Folkemøder, først af Københavnerne paa Marienlyst og
bagefter af Jyderne i Kolding. Ved dette Møde var jeg med
og glædede mig over, at Schrøder tog Ordet og holdt en
Tale om den almindelige Valgrets Værd.
Kort efter var Berg i Askov, hvor han tilfældigvis kom
med til vor næstældste Datter Elisabeths Daab i Vejen
Kirke. Han gik med op til Alteret for paa gammeldags Viis
at ofre til Præsten Svejstrup og tog bagefter Del i Daabs-
gildet, som holdtes i Skolens Øvelseshus. Min Mor, der var
med som Fadder, blev vist lidt ængstet af at sidde ved Siden
af ham. Men hun maatte dog indrømme, at han var en meget
elskværdig Mand at tale med.
Den følgende Vinter skilte Berg sig fra Venstres Flertal,
da det slog ind paa »Forhandling« med det provisoriske
Ministerium, mens han holdt paa den skarpe »Protest« efter
O rdet: »Gaa aldrig paa Akkord med Uretten !«— Jeg stillede
mig under denne Strid helt paa Bergs Side, og det voldte,
at jeg fra nu af kom til at spille en vis politisk Rolle som en
af Ordførerne for den Bergske Politik.
Der var efter Udstedelsen af Provisoriet i 1885 dannet
en stor Organisation af Venstremænd i alle Landets Valg
kredse under Navn af »Den demokratiske Forening«. Hjemme
i Ribe Amts 4. Valgkreds tog jeg Del i denne Forenings
Dannelse og kom ind i dens Styrelse. Og dette førte mig
snart videre ud i det politiske Liv.
For at modvirke Bergs store Indflydelse blandt Vælgerne
lod det forhandlende Venstreflertal afholde en Række saa-
kaldte »hemmelige Delegeretmøder«, hvor dets Ledere kom
5*