HolgerBegtrupsLevned

stor, at dette Spørgsmaal efter Sandsynlighed vilde ligge for

i den første Snes Aar. Dertil kom, at Skolen i 1890 havde

faaet en ny Lærer,

Jacob Appel,

der blev gift med Schrøders

Datter Ingeborg, og som snart viste Evner, der maaske

gjorde ham bedre egnet end mig til at forestaa Askov

Højskole, naar Schrøder faldt fra.

Desuden troede jeg, at jeg i Grunden passede bedre til

de almindelige Højskolers Læreform end til den udvidede

Højskoles, og heri blev jeg bekræftet ved en ny Oplevelse,

som jeg havde i 1892.

Først i Halvfemserne var jeg med til at danne en »Fore

ning af Højskole- og Landbrugslærere«. Dens nærmeste Maal

var at varetage Højskolernes økonomiske Interesser, men

den stræbte ogsaa at blive til Gavn for Deltagerne ved at

indrette korte Kursus i vore Feriemaaneder.

Omtrent paa samme Tid sluttede de grundtvigske Fri

skolefolk sig sammen i

»Dansk Friskoleforening«

med en

lignende Arbejdsplan som Højskolelærerforeningen.

I August Maaned 1892 holdtes der et Friskolekursus paa

Ollerup Højskole, hvor jeg havde den Fornøjelse at være

med som Lærer i Dansk og Literaturhistorie. Mer end Fore

dragene betød de livlige Forhandlinger, vi førte om Aftnerne,

og her blev Friskolesagen drøftet fra inderst til yderst. —

Foreningens kloge Formand, Laurs Rasmussen fra Ringe,

ledede disse Ordskifter'paa sin lune og sikre Maade. Men han

havde svært ved at bjerge sig overfor den Kritik, der blev

rettet imod ham fra forskellige Sider. Det var især de gamle

fynske Friskolemænd, der saae ham paa Fingrene, naar han

skulde gøre Rede for sine Forhandlinger med Myndig

hederne om en lempelig Ordning af Tilsynet og Tilskuddet

til Friskolerne. Mange af dem saae helst, at man gav helt

Afkald paa Statens Hjælp, naar den i mindste Maade gjorde

Indgreb i Skolekredsens Frihed til at ordne Undervisningen,

Holger Begtrups

Levned. II.