83
han som Gartner til England. Her traf han sammen med
Henry George og blev hans begejstrede Tilhænger. — Det
er almindelig kendt, at han fra den Tid har været en utrætte
lig og overlegen Talsmand for Georgeismen, og at det fremfor
alle skyldes ham, at den har vundet saa stor Fremgang i
Danmark.
Jakob Lange var saaledes paa een Gang en udmærket
Ordfører for Koids Skoletanker og for den ny Tids sociale
Ideer. Han forstod ypperligt at forene Grundtvigs og Henry
Georges Grundtanker og bragte derved frisk Luft ind i
Friskolekredsen. Da han var klar og vittig, men ogsaa noget
skarp og hensynsløs i sin Optræden, kan det nok være, at
han satte kraftig Gang i vore Forhandlinger. Jeg kom i høj
Grad til at beundre ham og kunde som Regel stille mig ved
hans Side under de stadige Ordskifter.
Men det bedste Udbytte, jeg fik af Friskolestævnerne
paa Fyn, var dog det Venskab, jeg vandt, med de Gamle
fra Koids Tid, og blandt dem kom jeg især til at skylde
Knud Larsen og hans ædelt dannede Hustru stor Tak. —
I en Række Aar besøgte jeg dem hvert Foraar i Vormark,
hvor de holdt Friskole under smaa Kaar i en straatakt
Husende. Det hjertelige og aandelige Liv, som de dær førte
sammen med deres to Døtre, er det skønneste Vidnesbyrd,
jeg har mødt, om ægte Folkelighed paa det jævne.
Ved at tale med dem og de andre gamle Friskolemænd
lærte jeg at kende
Koids
Gerning helt anderledes end før.
Hans Minde var trofast bevaret hos dem. Hans Ord og
Færd kom levende frem i alt, hvad de fortalte mig om ham.
Paa Askov Højskole var det Grundtvigs Tanker, som
holdtes i Ære. Men overfor Kold var Ludvig Schrøder
mere tilbageholdende i sin Ros. Det kunde spores, at de to
havde dannet en vis Modsætning i de Aar efter 1864, da de
samtidig var i Virksomhed som folkelige Ordførere. Det var
Højgrundtvigianismen med dens historiske Syn, som prægede
6
*