87 / 192
som de vilde. — Laurs Rasmussen søgte ogsaa at værne
om denne Frihed. Men han maatte dog gøre visse Indrøm
melser overfor Myndighederne, som han nu blev draget
strengt til Regnskab for.
Det var en Overgangstid i Friskolens Historie, hvor nyt
og gammelt brødes paa alle Omraader. Nogle var inde paa,
at der maatte tages mere Hensyn til det voksende Krav
paa Kundskaber i Børneskolen, saa at man i den Henseende
kunde staa Maal med den offentlige Folkeskole. Andre saae
en alvorlig Fare for Livsoplysningen i dette Jag efter flere
Fag og mere bogligt Arbejde med Børnene. — Friskolens
rene Linjer blev især hævdet af de gamle Lærere, som havde
gaaet i Skole hos C.
Kold
, og vi kunde takke dem for den
gode Aand, der kom til at raade ved vore Stævner. Jeg
tror, at mange unge Lærere fik bedre Syn for deres Gerning
i den fri Skole ved at lytte til deres varme Vidnesbyrd.
Jeg vandt i al Fald selv ved deres Ord og Omgang en meget
bedre Forstaaelse af Friskolens sande Væsen, end jeg før
havde haft.
Der var en ung Mand, som jeg fik megen Fornøjelse af
at være sammen med paa disse Friskolekursus, som fort
sattes paa Ollerup og andre Højskoler i de følgende Aar. —
Det var
Jakob E. Lange,
som dengang var Lærer ved Dalum
Landbrugsskole, og som underviste i Plantelære ved Fri
skolekursuset. Han var Søn af den frisindede Præst Morten
Lange i Nyborg, der havde været en varm Forkæmper for
den fri Børneskole. Efter sin Fars Død blev Jakob og hans
Søster Johanne delvis opdraget af deres Moster, Hanne
Bredsdorff, som blev gift med Friskolelærer Knud Larsen
i Vormark. I deres Hjem blev Lange godt styrket i sin
Kærlighed til Friskolen. — Som ung uddannede han sig
uden om de sædvanlige Eksamensskoler. Botanik lærte han
hos sin Farbror Professor Johan Lange ved Landbohøj
skolen, og da han var blevet Havebrugskandidat, rejste
82