11 / 190
8
Fod fæ ste i en fremm ed Nation, m en s vi i R eglen
finder dem i Fattigdom , hvor de bor samm en i
stort Antal. Det er ikk e Arbejdslyst, m en et u d
præget Erhvervstalent, der faar dem til — paa
deres evige Vandringer — bestandigt kun at op
søge Lande, der allerede e r i andre F o lk eslag s
Besiddelse, og hvor Kapital er fo rhaand en .1 H u r
tigt slaar de sig op ved at spekulere i B onden s
Arbejde, i F y rsten s Pengetrang og ofte ogsaa ved
at udnytte H jærtelighed. De bærer sig ad m od sa t
andre Racer, der banede Vej for Kulturen ved at
søge til Egne, hvor denne stod langt under deres
egen, eller hvor slet ingen fand tes, saaled es Nord-
mændene, der tog frit Land paa Island , E n g
lænderne og Hollænderne, der slog sig ned i N ord
am erika, Skand inavierne i Argentina og Austra
lien, Boerne i Afrika.
Kun circa en halv M illion Jøder har brud t m ed
Ortodoxien, m en det er denne ha lv e M illion, der
udgør de rigeste, de »liberale Jøder«; det er den,
der gærne fornægter sin A fstam ning, sæ lger sin e
Ahner, hyk ler K ristendom og Om givelsernes P a
triotism e, b lot der kan vindes frem derved. Det
er denne ha lv e M illion, der k u n v iser R acen s
u tiltalend e Egen skaber; ene paa d e n turde vel
passe Goethes Udtalelser om Jøderne i A lm ind e
lighed, at de m angler po in t d ’h o n n e u r ;2 th i det
1 Wlad. Kaplun-Kogan: Die Wanderbewegungen der Ju
den. Bonn 1913, p. 3.
2 Gespräche, Bd. II., p. 325.