12 / 190
9
endnu langt overvejende F lerta l Jøder — de
troende og Z ionisterne — udmæ rker sig ikk e
b lo t ved deres sm ukk e, patriarkalske F am ilieliv ,
m en ved deres Karakters R enhed og Stil.
Om alle Jøder gæ lder det forøvrigt, at deres
L iv svand el er ret fremm ed for vo ld somm e F o r
brydelser, til Ek s. Mord, eller for Laster som P er
v ersitet og D rukken skab . D eres Snu sfo rnu ft og
N øgternhed frelser dem fra at skeje ud eller d e
generere i samm e Grad som andre Racer, m en
van skeliggør dem til Gengæld ogsaa at gaa til
Sjæ lens m od satte Yderlighed: Genialitet.
F orsøgen e paa gan ske at frak end e et saa b e
gavet F o lk som det jød isk e Genialitet, saaled es
som m ange F orskere gør det, til Ek s.: R enan ,
R ich. W agner, N ietsche, Ghamberlain, D iih ring
og Otto W ein inger, som dog selv var et jød isk
Geni — kan van sk elig t op fattes som and et end
Udslag a f Antisem itism e eller som grundet i en
mæ rkelig en sid ig D efin ition af, hvad der ska l for-
staas ved Genialitet.
Absolut R acerenhed er ikk e gun stig for F rem
b ringelsen a f Genier; alen e B lodb land ing giver
Sindet den S en sib ilitet og F an ta si, der er ejen
domm elig især fo r kun stn erisk e Naturer. F o r
sk ellen m ellem Jøder og Arier syn es im id lertid at
være for stor til, at B land ingsæ gteskaber kan give
h eld ige Resultater; det er i D anm ark og i Austra
lien , at d isse Æ gteskaber indgaas i største Antal,
og de viser — dels at have T end en s til U frugtbar-