18 / 190
15
rer, at der hv erk en mere gives arisk Race eller
gallisk Aand eller jød isk Aand. Brandes tilføjer:
»I F a ld M ennesk ene knnd e tænke, m aatte dette
evige Vrøvl om A fstam n ing høre op« .1
D enn e u tilta lend e og um u lige B estræbelse for
at skju le sin e Spor, og — hvad Brandes selv b e
brejder H enrik Hertz — dette F o rsøg paa at
bringe sin H erkom st i G lemme, som et partie
h on teu se,2 viser han altid selv, saasnart nogen
fordrister sig til at b estemm e h a n s Væ sen som
jød isk , og det endda B randes, hvo r han vil fo r
klare en Ind iv idua litets eller et F o lk s Karakter,
natu rligvis gør dette genn em Racen , det tilhører.
H an taler om en germ ansk , en fran sk , endog
0111
en dan sk Op fattelse af A ntik en,3 v il derim od ab
solu t bestride, at han s egen Op fattelse af den er
jød isk . Han b estemm er O ehlen sch lågers A laddin
og H. G. Andersens Barn ligh ed som afgjort ger
m ansk gotisk , sid stnæ vn tes Lune som nord isk
d a n s k ;4 han fa stslaa r Moliéres F ru en timm er-
sko len som typ isk fran sk i Aand, Karakter og
A n læ g 5 og fordyb er sig i F o rsk ellen m ellem k e l
tisk og engelsk Aand.6 Ja, han endog betoner,
at den ringeste D raabe fremm ed B lod giver en
1 Levned III., p. 39 >Zionismen<, Politiken 12—12—1905.
2 Kritiker og Portrætter 1870, p. 397.
3 Emigrantliteraturen 1872, p. 183.
* Kritiker og Portræter, p. 392 og p. 395.
B Æstetiske Studier 1868.
6 Bd. 11, p. 315—16.