14 / 190
11
Georg B randes’ Beretn ing, at Jøderne fø rst i Ev-
ropa b lev K jøbmænd, fo rd i de Kristne u d elu k
kede dem fra alle andre Stillinger og h o ld t dem
nede i E lend ighed , v iser sig urigtig.1
A ldrig er der af jød isk Æ t udgaaet et Geni i
P rosalitteratur, i Maleri, A rkitektur eller N a tu r
vid en skab . B land t Malerne kan Max L ieber-
m ann , P izarro, Israels og L esser U ry kun reg
n es fo r hæderlige T alen ter, aldrig ban ebryd ende.
I Skulp tur træ ffer vi det ene Navn: A n toko lsk i, i
F ilo so fien Sp inoza, i L y rik en H ein e. Der gives
ingen jød isk e Opdagere. K unM u sik en har enk elte
store Navne: Rub in stein , B izet, M endelssohn -B ar-
th old y, Meyerbeer.
R igtignok er m od d isse Genier at indvend e, at
Sp inozas V erd ensb illede er koldt, m ek an isk og
fan tasiløst. Og naar til Ek s. Goethe syn es b egej
stret fo r denne F ilo so f, er det i V irk eligh ed en dels
Herders, dels sin egen V erd en san sku else, h a n in d
blæser Spinoza; h an benytter ham , som N ietsch e
benytted e S chopenhau er i sin A fhand ling om
denne; det er deri ikk e S chopenhau er, m en
N ietzsch es Tanker vi lærer at kende. H ein e h e n
ter o ftest sine Em n er fra en Sexualitet, der er k e
m isk fri for M ystik og ud elukk end e B run st, og
1 G. Brandes: Kritiker og Portræter 1870. Kap. »Den
jødiske Karakter i Schyloch«, endvidere »Reaktionen
i Frankrigc 1874, p. 13. Se herimod S ombart: Die
Juden und das Wirtschaftsleben. Leip. 1911, p. 368, og
A. Ruppin: Die Juden der Gegenwart, p. 44.