GeorgeBrandes

Han erklærer: »Et uh y re Antal B orgerfam ilier i

K jøb enhavn er ty sk e; H a lvd elen a f N avn en e er

ty sk e, Landets R eligion er ty sk , fo rsaav id t den

ikk e er jød isk ; K ongehu set er ty sk , Adelen for

en stor D el ty sk« , endvidere: »altid har jeg s til

let m ig i afgjort Oppo sition til det jød isk e m ed

alle dets Aflæggere, L u teran ism en b land t andet.

D et hele Land er gennem trængt a f jød isk Kultur,

æ ldgamm elt jød isk Barbari. Alt h er er jød isk

ind til Bøndernes Navne — m en fø rst og sid st

jød isk Religion: — F o lk ets F ester er jød isk e —

ogsaa T eolog ien og M oralen«.1

D an sk kan, efter d enn e D efin ition , van sk elig t

hav e noget bestem t Aandspræg. Om sin egen In 

dividualitet bekender Brandes im id lertid: »Er der

noget, jeg i dyb este F o rstand i k k e er, saa er

det Jøde. Der var en T id, hvor jeg nog et nær

var det en este M enneske her i Landet, som ikk e

var Jøde«.2

Brandes beretter rigtignok and etsted s, at han

grublede over ty sk og rom an sk Aand, efter at

han havd e »lært Norden at kend e«, og efter at

han havde m od taget »dybe Indtryk« af »slavisk

F o lk eaand i dens E jend omm eligh ed som p o lsk « .3

Her karak teriseres alle D ødelige af Brandes

gennem deres Races E jendomm eligh ed er, kun

1 Levned III, p. 38—39.

? Bd. 18, p. 439.

3 Levned II, p. 38 og III, p. 163.

3C. Simonsen: Georg Brandes.