22 / 190
19
nord isk E jendomm eligh ed ved sit Væsen« 1 og
paastaar desuden, at han i Italien efter sit U d
seende op fattes som Skandinav.
E t ganske overfladisk Kendskab til Brandes
vil dog være tilstrækkelig til at ud tale m ed Bjørn-
stjerne B jørnson, at han h elt m angler dan sk B e
vid sthed! Var Brandes nogen sinde drømm ende,
flegm atisk, brav, besk ed en, sindig eller barnlig?
E lsk ed e han nogen sind e det dan ske Bondeland
eller Naturen som hed en? Har han nogen sinde i
sin Om tale a f D an skerne givet Udtryk fo r Øm
hed eller blot Sym pati? E ller var han from? —
Ikk e nødvend igvis i kristelig Forstand , m en som
en H ellener var det, som en Germaner er det, der
kender Æ refrygt for en dybere og større V irke
ligh ed end den tilsyn elad end e?
Her v il Brandes indvende: Mit Fød eland er
Danm ark , m it H jem land H ellas, m en som Aand
er
jeg fri; d e n er evropæ isk, ko sm opo litisk ; m in
Tanke og hele m it L iv har været en Kamp for
Tanken s Frihed!
En m islykk et Kamp i saa Fald . — Dog nej!
Slet ingen Kamp, b lo t en sindssvag Frase. Th i
Brandes ved, han ikk e b lot ikk e er dansk, ikk e
germ ansk, ikk e af b landet Race heller og —
m ind st af alt en i Lu ften frit svævende Aand;
han ved, at han er Orientaler, at han er R eform
jøde.
1 Levned, I, p. 409.
2
*