27 / 190
24
D avid rejser han som d enn es Gæst til S tockholm .
Han ankomm er til P a ris paa U n iversitetets Legat
og fo rsyn et m ed A nb efalingssk rivelser. P ro fe s
soren i F ilo so fi i K øb enhavn Han s B røchn er
begun stiger den 20aarige frem for alle. E n Kri
tiker som Han s V od skov — J. P . Ja cob sen s U ng
dom sv en — h y ld ed e ham og beredte Vejen fo r ham ,
ind til det stod ham klart, at B randes’ Maal kun
var at opka ste sig til Partifører,1 og at h an s Kri
tik var u tilfo rlad elig, saa trak han sig stille til
bage fra Brandes. I B rand es’ første Strid: An
grebet paa den K ierkegaard -N ielsen ske Lære om
Tro og V iden, b lev han endvidere støttet af Au
toriteterne, af P ressen , ja endog a f T eolog ern e.2
P ub lik um endelig fy ld te ved den unge D o k
tors U n iversitetsforelæ sn inger straks Aud itoriet
til Trængsel, selv om F o rsam ling en s F y sio gn om i
især stærkt prægedes a f jød isk e D am er i alle
A ldre.3 A ldrig lagde T ilhørern e ham H indringer
i Vejen, aldrig ch ikanerede U n iv ersitetet ham , og
dog var han s Forelæ sn inger m est Uddrag af u d en
land sk e, unæ vn te Kilder, tilsat m ed egne p o le
m isk e Sensation sfraser, der angreb det bestaa-
ende Sam fund og satte sig alle Autoriteters A f
skaffelse til M aal.4
1 Illustreret Tidende 4—3—1883.
2 H. Høffding: Epilog. Tilskueren Maj 1890.
3 Vald. Vedel: Studenterbogen, p. 170.
4 Se ogsaa Jul. Paludan: Lærefriheden og Demokratiet
1880, p. 11.