30 / 190
27
K u n s t o p f a t t e l s e ved at kræve, at L itte
raturen ska l underkastes V iljen og gøres social,
politisk , aktu el. I c. 1890 fo rvand led es K o sm o
po liten og D em ok ra ten til dan sk P atriot og T il
hænger a f N ietzsch es a ristok ra tisk e O verm enn e
sketeori, der hævder de E nk eltes, de Stærkes, de
F o rn emm es H errem oral. Nu har om sid er han s B e
rømm else A fstivere i alle Lejre. Brandes begynd te
frem d eles som æ stetisk Kritiker for, saasnart han
havd e sikret sig P ub likum , at opka ste sig til so cia l
Fører fo r et F ritænk erparti og at fordreje R o
m an tik og N aturalism e fra at være b lo t litterære
Metoder til liberal jød isk Moral og »F risind «. B ran
des opkastede sig til D ik tator i Sp id sen for en K like,
hv is øvrige væ sentlige Ledere var lib era l-jød isk e
Journalister, der a lle som han ikk e b edøm te e t
hvert n y t litterært Værk efter dettes kun stn erisk e
Værdi, m en efter dets F orfatters S tilling til Partiet.
Kun i sin B ekæm pelse a f R elig ion en og i sit
In stink ts Had til dan sk Aand er Brandes fo rb le-
ven stabil og herved, som ved sin vidunderlige,
m ek an isk e A fpasn ingsevn e, der snor sig til alting
og indretter sig efter alting, viser han sig som Jøde
eller rettere som den fra fa ldn e Jøde. Og ogsaa
deri er han sig selv tro, at han s beregnende N a
tur uvægerlig tillægger de Forfattere og Kritikere,
der svigter ham , eller angriber ham — idet de
genn em sku er han s Væ sens H u lh ed — som B evæ g
grunde: lav B eregning (om Holger D ra chm ann ),