30
der gjorde ham uegn et til at bek læde U n i
v ersitetets Lærestol, var hv erk en han s Mangel paa
P edan teri eller nog en F rem fø relse af n y Tanker,
m en dette, at hver Side a f han s Forelæ sn inger
prægedes af F an a tism en s U frihed, H ad til R eli
gion og Sam fund ,1 og at han i høj Grad skrev ud
af andres Værker, direk te eller m ed faa Æ nd rin
ger ud en at næ vn e K ilderne, og ud en at kunn e til
bagevise vægtige Angreb og Beviser for P lag ia t.2
Ju liu s P a ludan , — B rand es’ upartiske og altfor
nob le M odstander, der var den første, som grun
digt paaviste han s jou rna listisk e B ehand lin g af
V iden skaben , undrede sig m ed R ette over, at Au
toritetsangriberen Brandes saa ab so lu t v ild e være
P ro fessor. »Vi forstaar egen tlig ikk e«, skriver
1 Se Jul. Paludan: Lærefriheden og Demokratiet 1880.
e De mest graverende Beskyldninger har Brandes ladet
ganske ubesvarede; han har virkelig givet sine An
gribere ikke blot det første, men samtidigt det sidste
Ord. Saaledes: Ju l. Pal udan s sønderlemmende Kritik
af »Emigrantlitteraturen« og »Reactionen i Frankrig« i
»Nær og Fjærn« 1877 (Nr. 277 og 278), Oktbr. 1878, Febr.
1880, og i Dagbladet 25. Juni 1885 Dr. Pu l ’s Paa-
visning af Brandes’ Forfalskninger i »Romantiken i Tysk
land« i »Wie Georg Brandes deutsche Litteraturgeschichte
schreibt« (Archiv für das Studium der neueren Spra
chen und Litteraturen, 80 Bd., Braunschweig 1888).
J ean Thor e i s Angreb paa alle 6 Bind Hovedstrøm
ninger i det andet Septemberhefte af »Revue de deux
mondes« 1893. Professor Ni ssen om Brandes’ For
falskning af Borne, »Tilskueren« 1883. Prof. Østrup
om Brandes’ pseudobibelkritiske Studier, »Tilskueren»




