32 / 190
29
Grund; han s Race erind red es D an sk ern e kun om ,
naar de, og fø rst senere h en , b estem te ham som
en Natur, væ sen sfo rsk ellig fra deres egen , og til
de dygtigste Universitetslæ rere talte a ltid J ø
derne; — a ltsaa dette M artyrium kund e Brandes
ikk e beraabe sig paa, — m en fo rd i m an allerede
dengang ikk e anerkend te ham fo r V id en sk ab s
mand . — T id en har i ov erra sk end e Grad retfær-
diggjort h in Opfattelse.
Ford i Brandes sid en h en lig esaa forgæ ves søgte
at b live P ro fessor i Christiania, W ien og m ellem
Skand inaver i Am erika, op fatter h an alle p r o fes
sion elle V iden skab smæ nd som P edan ter.
H an var jo selv i den Grad æng stelig fo r P e
danteri — der vel næ rm est kan defineres som a lt
fo r grundig F ordyb else i Sm aating og m ang lend e
Overblik over det væ sentlige: de store L in jer — at
han hellere ned lod sig til at bibringe Læ serne In d
trykk et af, at de læ ste h a m , hvor han b lo t c i
terede a n d r e Forfatteres Skildringer a f D igter
værker, han atter selv ikk e kend te noget til.
U d elukk elsen fra U n iv ersitetet var Martyriet,
han klagede over at have tilfæ lles m ed de største
Aander. D isse hører sjæ ld en t h jemm e dér, ud-
gaar endnu sjæ ldnere derfra. Kant, K ierkegaard,
Schopenhau er, N ietzsch e b lev sen est anerkend te
i Fagmænden es Kres. F o rsk ellen er kun , at
Brandes i Stedet fo r at være revolterende
Tænker, altid kun som N om ad en har elsk et
U dbyttersystem et, aldrig har skab t noget. Hvad