31 / 190
28
Leflen m ed P ub lik um eller M agthaverne (om Joh.
Jø rg en sen ), Ønsket om at komm e paa F in a n s
lov en (om Karl G jellerup) eller H aab et om en
P ro fessorstillin g (om Dr. N issen ).1
E t Middel til at naa frem var endv id ere for
Brandes det indb ild te Martyrium . Han , hv is L iv s
vej b lev lettere end nog en sind e et T a len ts, — th i
Geniets var næ sten altid U fo rstaaeth ed , E n som h ed
og U nd ertrykk else — er aldrig ophø rt m ed at
k lynk e, ret som skete der ham en b estand ig Uret.
L igesom han indgiver Lord B eacon sfield en J am
ren ved at være Jøde, som v i ikk e find er ho s
denne, saaled es lyder, fra h an s fø rste Optræden,
da han s Forelæ sn inger ind led ed es og slu tted es
under øredøvende B ifald , og lige ind til nu, Skriget
over, at ikke alle ud en U nd tagelse, straks og for
a ltid hyld ed e ham som den u fejlbare.
Ved sin e Klager opnaaede h an im id lertid at
drive sin e naive T ilhængere til Ovationer. Mar
tyriet ku lm in ered e, da den 28aarige Dr. ph il. ikk e
fik den øn sk ed e Ansæ ttelse som P ro fesso r i Æ ste
tik ved Universitetet, dengang d enn e S tilling b lev
ledig.
Ikk e ford i han var Ateist; det var før ham
h erh jemm e b land t andre han s Lærer, P ro fessor
B røchn er — endnu m indre laa A n tisem itism e til
1 Drachmann: »En Replik« Dagbladet 1 1—12—1883. —
Gjellerup: Vandreaaret 1885, p. 562. — Brandes’ Lev
ned III, p. 71.