34 / 190
31
han , »hvorledes en Mand, der i et og alt er en
F jende a f de b estaa end e Sam fu nd sfo rho ld og gør
deres A fska ffelse til sit Maal, kan attraa en S tats
an sæ ttelse, eller foren e det m ed sin Sam vittigh ed
at m odtage den«.1
D et er dog ind ly sen d e at for Brandes kund e
in tet være behageligere end at faa netop de v id en
skab elige D om stole til at sank tion ere h an s Jou r
na listik som V iden skab. — F ø rst tred ive Aar se
nere skete dette (1902). Saasnart det D em ok ra ti,
han og han s Broder havd e støttet, kom til Magten,
b lev Brandes P ro fessor ud en F orp ligtelse til at
docere.
L igesaalid t som Brandes nog en sind e døm tes
til litterær Tavshed, eller b lev overset, eller k end te
til m ateriel Nød og Fo rlad th ed — fik h an længe
Lov til at fø le sig en Sm u le m isk end t. D a han
m en te, han ikk e tjen te tilstrækkeligt i Kjøben-
havn , bosatte han sig 1877 i B erlin fo r fem Aar,.
Septbr.-Oktbr. 1893 og Novbr.-Decbr. 1894. Prof. M. Ber-
nays om Brandes’ Brug af Taine: Schriften zur Kritik
IV 1899. Prof. Henr. Schiick om Brandes’ Forfalsk
ning af Tegnér, Stockholms Dagblad 30.-12.-1900 og
Gus t af Lj ung gren om samme Emne i »G. Brandes’"
Tegnér«. Haral d Nielsens »Usurpatoren« i »Ugens
Tilskuer« 23.-2.-1912 er den skarpeste historiske Be
handling af Brandes. Andre Beviser for Brandes’ For
falskninger findes i Al fred lp sens »Georg Brandes«
3. Bind, Kap.: Forhold til Kilder, og Sig. Muller
»Ugens Tilskuer« 9.-2.-12.
1 Lærefriheden og Demokratiet 1880, p. 11.