40 / 190
37
altid in stink tiv t har fulgt; kun ikk e de liberale
Jøder, som tog sig den til Indtægt — og bland t
dem m ind st a f alle Georg Brandes.
D en fri T anke var: 1: F rihed for Kirke og
enhver F orm a f Religion. — Georg Brandes b e
kender: »Jeg kæmpede som den første D ansker
aaben t og b evid st fo r den fri Tanke, ikk e b lo t
m od Teologien , m en m od al saakald t aabenbaret
R eligion. Jeg betragtede Troen, der ansaas for
M enneskets ypp erste K lenodie, som en skadelig,
n edb rydende, u lykk eb ring end e Magt«.1 Broderen
Edvard comm en tered e m ed en H y ld est til »den
stolte Gudløsheds Ide, den rene Irreligiøsitet, den
a lle Forb eho ld bo rtsky end e A teism e«.2
D en fri Tanke var: 2: N edbrydn ing a f alle
Autoritetsprinciper — fo rud en de religiøse: —
Stat, Nation, Æ gteskab.
»En Dødsfare for Aandslivet«, skriver Georg
Brandes, »er Vedhængen ved det overleverede«,3
og »Autoritetsprincipet er det m est fornedrende
og fordumm ende, det sletteste, det m est nedvær
digende a f alle P rinciper«.4
De fø rste tre B ind »Hovedstrømninger« er da
ogsaa et eneste fana tisk F orsøg paa at under
grave enhver T illid til Autoriteter og Autoritets
principer, især de nationale.
1 Levned II, p. 88.
s Edv. Brandes: Breve fra J. P. Jacobsen 1899. Fortale.
3 Bd. 15, p. 422.
4 Reaktionen i Frankrig 1874, p. 120—21.