41 / 190
38
O rientaleren røber sig i Latterliggørelsen a f
og Angrebet paa det nord isk e H jem , F am ilieliv et
og Æ gteskabet, der ka ld es na tiona le F o rdomm e,1
og op im od d isse stilles store Aanders fri, ero tisk e
F o rho ld , dog k u n , hvor Kunstnerne ikk e er
Kristne eller af Brandes fo rvand les til »fri« A an
der, saaled es Mme de Stael, Goethe, Sch iller o.
s. v.; saasnart derim od D igterne er po sitiv Kristne,
op fa ttes deres fri F orb ind elser som B eviser paa
F o rv ild e lse.
Æ gteskab et angribes som forn edrend e og a f
hængigt for K vind en .2 »At berøve Æ gteskabet
dets løjede G lans«, hedd er det, »var H en sigten
m ed m in Artikel om Lu th er«.3 Og til N ietzsch e
skriver han: »Sie sp rech en einm a l m it einer g e
w issen Andacht von der E h e — W arum n ich t
einm a l darüber die vo lle W ah rh eit sagen? Ich
b in der Ansicht, dasz die E h e-In stitu tion m eh r
E len d no ch über die M en schen bringt als die
K irche gebracht ha t — die E h e tödtet die In d i
v idualität, lähm t die F reih eit, ist ein verkörpertes
P a radoxon« .4
K ilden, hvorfra Brandes som alle a teistisk e
Jøder hen ted e d isse An skuelser om M enneskene,
1 Emigrantlitteraturen 1872, p. 149—151, 199—201.
2 Emigrantlitteraturen 1872, p. 118—19, se desuden Indl.
til Brandes’ Oversættelse af Stuart Mill. 1885.
3 Bd. 3, p. 122.
4 Nietzsches gesammelte Briefe III, Bd. 1, p. 290 (Brev
af 7. Marts 1888).