44 / 190
natu rligvis indbyrd es ho ld t samm en , kn y tted e til
h in and en ved B lodets Baand, og in stink tiv t fø lte
sig som det udvalgte F o lk — som Jøder, — saa
lev ed e de i fremm ede Lande, m ellem fremm ede
F o lk , der bek end te en fremm ed R eligion og endog
talte et andet Sprog end det, Jøderne for S tørste
d elen endnu ud tryk te sig i.
D eres L ib eralism e var da en Selvfølge. Naar
til Ek s. den ty sk e Jøde angreb ty sk P a triotism e,
P ro testan tism e, M ilitarism e og alle germ anske
Trad itioner, hand led e han ud fra en nedarvet
L igegyld igh ed eller Antipati for d isse Fænom en er.
Ikke b lo t dragen a f den økon om isk e Fordel, m en
tillige a f Sym pati, slog han sig ned i Storbyerne.
Her, hvor de fo rsk ellige F o lk esla g m ød tes og b la n
dedes samm en, befand t han sig bedst, h er var
Lu ften en Sm u le in ternational.
De ateistisk e Jøder dukker fø rste Gang frem
som L ib eralism en s Apostle i T y sk land m ellem c.
1825— 60 og hedd er der Lasalle, Karl Marx, Leib-
kn ech t, Heine, Herwegh, Auerbach, Moritz Hart-
m ann , Borne, H enriette Herz, D orothea M endels-
sohn , Rakel Levin. De staar i 1848 i Sp idsen for
Oprøret m od Overleveringen; de anfører So cia l
ism en . F ød te som de er ud en for de Sam fund , de
lever i, eller efter B randes’ D efin ition »fødte paa
et F risted ud en for Sam fund et«,1 udgør de altid
Opposition en m od K on servatism e og N a tion a l
ism e og slu tter sig i B egynd elsen til de B esidd el
1 Bd. 6, p. 577.
41