46 / 190
43
kun var han s eget F o lk , som var de fri Ind iv i
dualiteter, v ild e d isse Ideer ikk e vinde Indpas
m ellem Dan skerne; det gald t derfor om tilsy n e
lad ende at bo rtelem in ere R a cespø rg sm aalet og til
stede ogsaa Aander a f andre Racer Adgang til
T ilegn elsen af den fri Tanke; — V an sk eligh ed en
var im id lertid her stor. Kun ved at a fp ille P a
trio tism e eller R elig iø sitet eller begge D ele af
Byron , Sh elley, Goethe, Ib sen og N ietzsch e kund e
d isse til Ek sp . gøres delagtige i Retten til at kaldes
K osm opoliter og frigjorte Ind ividualiteter.
Dog, B rand es’ L ib eralitet gaar endnu videre.
Han ud elukk er een berøm t Jøde fra d enn e F r i
hed. D israeli havd e ganske vist, efter B rand es’
Udsagn, »en mærkværdig F o rkæ rlighed for a f
gjort revolutionæ re P erso n ligh ed e r« 1 og var re
lig iø st ind ifferen t, m en desværre, han vedk end er
sig alligevel sin Jødedom , ja lægger aab en ly st i
høj Grad Vægt paa sin A fstam n ing,2 og derfor
skal han ogsaa faa Lov til at fo rb live Jøde, den
sid ste Jøde, m en tillige ogsaa frak end es S torhed .3
D israeli undergaar altsaa end ikk e den F o rv an d
ling, der ellers efter Brandes sker m ed Jøden , at
»han m ister sit N ationalmæ rk e, saasnart han er
ble ven A teist«.4
Brandes definerer nærmere den fri In d iv id u
1
Bd.
9,p . 344.
2
Bd. 9,
p.
304 ,p.
329,
p. 335 .
3
Bd. 9,
p.
516.
4
Bd.
18, p. 409.