42 / 190
39
h ed den store R evolu tion . Det er d e n s ba rn
agtige, forlængst forladte og fa lm ed e Ideer, B ran
des ideligt har v illet føre os tilbage til. I R evo lu
tion en finder Brandes »den m enn esk elig e Tanke
i sin F rih ed« ,1 og det er R evolu tion en , han m ener
at vi sky ld er Sam vittigh ed sfrih ed .2
Som det attende Aarhundredes R ationalister
ser han uh istorisk og m ekan isk paa M enneskene.
Racer og E vo lu tion eksisterer ikke for ham .
A lle udgør vi een stor Fæ lleshed , hvori O p lys
n ing ene er Vejen til T ilegn else a f Fornu ften , der
er en sb etydend e m ed den højeste V isdom . R e
vo lu tion en s Mænd er Brandes’ Helte; d e havde,
paastaar han, V irkelighed ssan s, th i de gjorde
deres L iv socia lt.3
At denn e Opgaaen i det sociale netop hindrede
de revolutionæ re i at producere Kunstværker,
m en s Rom an tikerne, der gjorde deres L iv poetisk
og indadvend t, frembragte den store Kunst, har
Brandes ikk e B lik for; han er jo selv u k un stn e
risk og blot udvend ig og social anlagt. P o esi skal
for ham være Nytte; han har sin Races E rhvervs-
aand og R ationalism e.
E t Aar fo rind en Brandes herh jemm e begyndte
at slaa til Lyd fo r R evolu tion en s Program , der
overalt var ude af Kurs som umu ligt, led de fran
sk e Tropper i Slaget ved Sedan det Nederlag, der
1 Reaktionen i Frankrig 1874, p. 54.
2 Do., p. 9.
3 Emigrantlitteraturen 1872, p. 26, p. 66.