13 / 190
10
bed, dels at skabe et A fkom , der o ftest er d ish a r
m on isk og trods Begavelse fo rk omm en t.1 Som
H elh ed har dog in tet F o lk , ind til for gan ske n y
ligt, ho ld t sig saa ren t og uafhæ ngigt a f den om
givende B efolkn ing, som det jød iske. D en væ
sentligste Aarsag til den ringe Genialitet ho s J ø
derne m aa næ rm est søges i deres fu ld stæ nd ig e
B lottethed for M etafysik og deres ringe F an ta si.
Jødernes R eligion er kun ind rettet m ed det
jord iske L ivs m a terielle Krav for Øje: F ^ g t e Gud,
at det skal gaa dig vel her i Verden, ad lyd e L o
ven, redde de haandgribelige Værdier og ho ld e
Racen ren — , dette er den g lan slø se Moral, som
ikk e blot Træk fra det gam le T estam en te v iser
os: Jakobs Bedrag m od Isak, Labans Kneb,
Moses Løgne for Farao, Laan et a f Guld- og S ø lv
karrene, som de beholdt, m en hvorom
Talmud
hand ler — en Bog a f kloge, sunde Leveregler, en
B ibel ud en Mystik, ud en Mytologi.
Med en saa jordbunden, cerem on iel R eligion
forstaar vi, at Jøderne, trods deres R ek lam eevn e,
alligevel ikk e gør Propaganda fo r deres Tro.
Hvem gaar over til Jødedom ? Og m ed Ideer, saa
borgerligt fornu ftige og m oralsk e, letfa ttelige og
klare, b liver et F o lk kun i ringe Grad kun stn erisk .
Jøderne levede da ogsaa, fø r de kom tilE v r o p a ,
af H andel og havde M onopol paa Laan, saa at
1 Sombart: Die Zukunft der Juden. Leipzig 1912, p. 43,
og Arthur Ruppin: Die Juden der Gegenwart. Koln
1911, p. 159