Previous Page  488 / 603 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 488 / 603 Next Page
Page Background

4 8 0

FORSØGSLABORATORIET.

paa, hvor mange epokegørende Opfindelser der er gjort paa Grund­

lag af rent teoretiske Undersøgelser. Nye Veje findes kun ved at

belyse Sagens Kerne.

Af andre Mænd, som F

jord

knyttede til Forsøgslaboratoriet,

og som endnu virker der, fortjener at fremhæves: Overassistent

H.

P.

L u n d e ,

den nuværende Leder af Mælkeriforsøgene ude i

Praksis, og Inspektør P

etersen

-L

angmack

, den fortræffelige Bear­

bejder af et Forsøgsmateriale. Da Professor T

h

. R. S

egelckes

Virksomhed var Forløber for Forsøgslaboratoriets Mælkeriforsøg,

saa bør hans Navn ogsaa nævnes i denne Sammenhæng. Ved at

samle og bearbejde de praktiske

Erfaringer, som man havde i Meje­

rierne baade her og i Udlandet,

gjorde

S

eg e l ck e

Mejerilæren til

Fag og Videnskab, og ved at hæve

vort Smørs Kvalitet paa Højde med

det bedste i Udlandet skabte han

den solide Grundvold, som den Byg­

ning kræver, der skal rage op over

alle andre. Først nu var det mu­

ligt at bryde nye selvstændige Baner

og at foretage originale Forsøg. Det

var da ogsaa kun paa

S

e g e l ck e s

gentagne Opfordring, at

F

j o r d

vo­

vede sig i Gang med egentlige Mæl­

keriforsøg.

F

j o r d

gjorde sig første Gang

bemærket i Mejeribruget 1872. Igen­

nem sine Kogningsforsøg havde han

nemlig faaet Ideen til en D am pg ryd e , en lukket Gruekedel, der

var særdeles egnet til Opvarmning af Ostemælk. Gryden havde

sikkert vundet almindelig Udbredelse i Mejerierne, hvis ikke disse

efterhaanden var blevne saa store, at de ikke kunde undvære rig­

tige Dampkedler.

1 Aarene 1874—76 foretog

F

j o rd

paa Etatsraad E.

T

e s d o r p f s

Opfordring sine Forsøg over det Spørgsmaal, hvorledes man bedst

kan opbevare Is og Sne, saaledes at de Aaret rundt lader sig be­

nytte ved Flødeafsætningen. Ved disse Forsøg blev det vist, at

det Svind, som Isen lider om Sommeren, kun i ringe Grad er af­

hængigt at Isens Egenskaber i Indsamlingsøjeblikket, men væsentlig

af, hvor tæt og i hvor store Mængder den pakkes sammen. Det

vistes yderligere, at Sne lod sig stampe lige saa tæt som Is, naar

den indsamledes i gennemtøet Tilstand, og — hvad der var IIo-