E t skjul for al slags elendighed
Peder Madsens Gang i 1870’erne1
Mette Mortensen
Peder Madsens Gang var en smal gade, der indtil midten af 1870’erne lå i hjer
tet af København. Gaden var berygtet som samlingssted for ludere, svirebrødre
og lommetyve, men billedet kan nuanceres. Gaden husede i overvejende grad
ganske almindelige mennesker, der levede et økonomisk og materielt fattigt
liv som lejere. Artiklen går tæt på hverdagen i gaden og beskriver boligerne,
menneskene og deres muligheder, ligesom myndighedernes syn på gaden un
dersøges.
Mette Mortensen f. 1975, cand.mag. i historie og socialvidenskab, Research pro
gramme assistant, National Maritime Museum, Greenwich, London.
Den 3. juni 1871 døde den 67-årige enke
Marie Andersen på Kgl. Frederiks Hospi
tal i Amaliegade i København. Her var
hun et døgn tidligere blevet indlagt med
exantematisk tyfus.2 1 hendes sygejournal
blev noteret: ”Pat: skal altid have nydt et
godt Helbred indtil i Løbet af den sidste
Tid, da hun har lidt af stærk Hoste og er
magret meget af. Hun har i de sidste Aar
dgl nydt et betydelig Quantum Brænde
vin. For 4 Dage siden fik hun, hun boer i et
Hus, i hvilket der har raset exanthematisk
Typhus, stærk Febrilia, Kulde med paa
følgende Hede, stærk tørst samt Hoste og
skal i Hjemmet have delieret meget”.3
Marie havde ved indlæggelsen følge
skab af sit barnebarn William Hallstrøm
på 11 år, der også var smittet med tyfus.
De havde boet (og pådraget sig sygdom
men) i Peder Madsens Gang nr. 4. Det var
den første ejendom på højre hånd, når
man fra Østergade gik ind gennem Sva
ne-apotekets port og begav sig ned ad den
kun tre meter brede gade, der strakte sig
180 meter ned mod Grønnegade.
Fattigforstanderens besøg
Indlæggelsen skete ikke af egen fri vilje,
men var en proces, som involverede nogle
af de offentlige instanser, der førte tilsyn
med gaden. En af disse var Fattigvæse
net. Peder Madsens Gang lå i 5. hoved-
fattigdistrikt, og forstanderen var i 1871
Harald Skousen.4
På en af sine runder i distriktet kom
han den 31. maj på besøg i forhuset i nr. 4.
F ra gaden gik han ind i den mørke ejen
dom, tre etager op ad faldefærdige trap
per for til sidst at klatre op ad stigen, der
førte til kvisten. Her oppe under taget var
der tre et-værelses lejligheder på hver ca.
syv m2. Inderst i gangen med vinduer ud
mod den smalle gade boede Marie Ander
sen sammen med sine to børnebørn Wil
liam og Dagmar Hallstrøm på 11 og ni år.
Desuden havde hun to ældre enker, F re
derikke Johansen og Fr. Albrektsen, som
logerende.
Luften, der mødte Skousen, da han tråd
te ind i værelset, var tung af osen fra ovnen.
Der lå to syge på den sparsomme plads;
52