52 / 188
Arbejde, ensomhed og stra f
15. FV 1841A: Sager vedr. Ladegården 1828-1848.
Forslag og Betænkning af den ved Commissio-
nen 11. Decbr. 1829 nedsatte Commission for
at overveie hvorvidt en Tvangsarbeidsanstalt i
Kbhn. kunne organiseres, Hæfte 1, KSA.
16. Ibid., hæfte 2.
17. Ladegården lå omtrent, hvor Københavns Ra
diohus ligger i dag, ud til Ladegårdsåen, som
dengang havde sit løb over jorden (i dag løber
den under Aboulevarden). For mere informa
tion, se: Birgitte Vedel-Larsen. ”De forvildede
usædelige og i højeste grad fordærvede Menne
sker”, Historiske Meddelelser om København
2003 og Harald Jørgensen: F ra arbejdsanstalt
til Forsorgshjem, 1972.
18. FV 1841A: Sager vedr. Ladegården 1828-1848.
Forslag og Betænkning af den ved Commis-
sionen 11. Decbr. 1829 nedsatte Commission
for at overveie hvorvidt en Tvangsarbeidsan
stalt i Kbhn. kunne organiseres, Hæfte 2 og 3,
KSA.
19. Ibid., hæfte 3.
20. Danske Kancelli, 2 dept.: Bilag til Memorial af
1828. 20. Aug. (Registrant 555), Rigsarkivet -
herefter RA.
21. Danske Kancelli, 2. dept.: I 23. Bilag til Memo
rial. 1828 20. aug. (Registrant nr. 555), s. 421f.f,
RA.
22. Ibid. s. 437-438.
23. Indtil 1813 havde Fattigvæsenet haft sin egen
politiret og politikommission, som dømte bet
lere og almissemodtagere, der forbrød sig mod
Fattigvæsenets indre orden. Da tvangsarbejds-
huset i Pustervig brændte, blev de betleridøm
te overført til Tugt- Rasp- og Forbedringshuset
og politiretten mistede derefter til dels sin be
rettigelse. I 1813 blev Fattigvæsenets politiret
ophævet, og dens virkeområde lagt ind under
Hof- og Stadsretten. Dermed blev det udeluk
kende det almindelige politis opgave at opbrin
ge betlerne, Fr. Thaarup: Kjøbenhavns Fattig
væsens Politieret og Politie=Kommision, Pe-
nia No 16 og 17, 1813; Plakat for Kiøbenhavn,
angaaende Forandring i Planen af 1ste Julii
1799 for Kiøbenhavns Fattigvæsen af 7. sep
tember 1813. Fattigvæsenets politikommission
fortsatte imidlertid med at eksistere og dømme
almissemodtagere, der forbrød sig mod Fattig
væsenets indre orden.
24. Danske Kancelli, 2. dept. I 23: Bilag til Memo
rial. 1828 20. aug. (Registrant nr. 555), s. 439-
440, RA.
25. Ibid. s. 452.
26. Ibid. s. 448-449.
27. Reskriptet skulle gøre op med det problem,
som Københavns politi havde med tyende
o.lign., som ikke ville tage fast arbejde, men
som heller ikke umiddelbart kunne dømmes
som løsgængere. Kan de ikke selv finde arbej
de, siges det i reskriptet, skal politiet ’’meddele
dem Saadanne nærmere Anviisninger og For
holdsregler, der sikkre det Offentlige for at de
virkeligen søge lovligt Erhverv”. Fandt de ikke
arbejde, skulle de betragtes som løsgængere,
Collegial=Tidende 1823, s.481 og Forordnin
ger 1823-28, 19 del. Bekiendtg. fra Politiet, 22.
Aug. 1823.
28. Danske Kancelli. 2. dept.: Kancelliets Breve,
1832, nr. 3149 (samlet af nr. 3183 og 2754).
Indlæg af H. G. Bentzen, RA.
29. Andreas Christian Kierulff (1782-1846) var
1820-34 Politidirektør i København og 1828-
1845 chef for hovedstadens politi og Sjællands
kystpoliti.
30. FV 142A: Betænkning og Indstilling af
29.5.1832 til Kgl. Danske Kancelli om Ladega-
ardens Indretning fra 1.10.1832. F ra Fattigvæ
senets Direktion ved Overpræsident Kierulff s.
8, KSA.
31. FV 142A: Betænkning og Indstilling af
29.5.1832 til Kgl. Danske Kancelli om Ladega-
ardens Indretning fra 1.10.1832. F ra Fattigvæ
senets Direktion ved Overpræsident Kierulff s.
27-28, KSA.
32. Ibid. s. 26.
33. Ibid. s. 72-73.
34. Ibid. s. 74.
35. Ibid. s. 75.
36. En dårekiste var et aflukke, hvori man inde
spærrede sindssyge. Før Ladegården blev ar
bejdsanstalt, havde Set. Hans sindssygehospi
tal en overgang til huse i bygningerne, inden
det i 1816 flyttede til Bistrupgård ved Roskil
de.
37. Danske Kancelli. 2. dept.: Kancelliets Breve
1832, nr. 3149 (samlet af nr. 3183 og 2754).
Indlæg af H. G. Bentzen 27. juni 1832, RA.
38. Magistraten bestod af tre til fire borgmestre,
som sammen med et antal rådmænd forestod
byens styre i samarbejde med de 32 mænds
forsamling. De 32 mænds forsamling bestod
indtil 1840, hvor Borgerrepræsentationen blev
oprettet.
39. Paul Christian Stemann (1764-1855), leder af
Danske Kancelli 1827-1848.
40. Danske Kancelli. 2. dept.: Kancelliets Breve
49