48 / 188
Arbejde, ensomhed og stra f
bringes til at føle, hvad Arbeidsomhed og
Samqvem med andre er for Mennesket,
og derved lære behørigen at skatte og
benytte disse Goder, samt tillige, ved at
være overladte til sig selv kunne sættes i
Stand til uforstyrrede at gaae i Rette med
deres Samvittighed, og anstille alvorlige
Betragtninger over deres hidtil førte Van
del og dens Følger, saa vil paa Grund her
af ingen Meddelelse tilstædes fangerne
til nogen som helst i eller udenfor Fængs
lerne, men de skulle i Fængselstiden for
holde dem fuldkommen tause, stille og
rolige”.67
Inventaret i de ensomme fængsler be
stod i en hængekøje med madras, et par
lagener, om sommeren et sengetæppe og
om vinteren to. Sengen blev taget ud om
dagen, så fangen ikke blev fristet til at
ligge og dovne i den, og for at han ikke
skulle få unødig kontakt til omverdenen,
imens sengen blev bragt ud og ind, løfte
de man den gennem en åbning i døren, så
man ikke behøvede at åbne den.68
Til at holde styr på fangerne i de en
somme fængsler skulle Københavns po
liti afgive en vægter, som skulle have
vagt 24 timer ad gangen. Vægteren skulle
blive i fængslet fra han kom, til han gik.
Hvis han så sig nødsaget til at forlade an
stalten, måtte han først ved hjælp af en
klokke ringe efter afløsning fra anstal
tens øvrige personale. Det var vægterens
pligt at sørge for, at de indsatte blev holdt
i fuldkommen tavshed, ensomhed og uden
beskæftigelse. Imens han udførte sit ar
bejde, skulle han være opmærksom på, at
han ikke selv forårsagede uro ved f.eks.
at smække med dørene, og hvis han fik
hjælp af en udefrakommende, måtte de
ikke tale sammen, så det kunne høres i
fængslet.69
F ra de første fattige blev dømt den
12. november 183370 og til udgangen af
1834 blev 294 personer dømt til tvangs
arbejde af Fattigvæsenets Politikommis
sion, mens 107 blev dømt af Københavns
Politiret.71 Af disse var 63 recidiver. Ho
vedparten af de indsatte havde gjort sig
skyldige i at have forladt en af Fa ttig
væsenets øvrige institutioner uden til
ladelse, hvorefter de var blevet anholdt
eller måske endda havde meldt sig selv.
Andre havde deltaget i slagsmål eller
havde været opsætsige mod personalet.
Nogle af de fattige, som fik almisse i eget
hjem, blev indsat i anstalten pga. hus
spektakler. Det kunne f.eks. dreje sig om
en mand, der bankede kone og børn, eller
en mor, der ikke holdt sine børn til skole,
eller som forsømte dem. I alt fik 12 per
soner skærpet deres straf med ensomt
fængsel.72
Det oprindelige formål med tvangs
arbejdsanstalten blev dog ikke glemt.
Således blev 56 unge under 18 år idømt
tvangsarbejde i løbet af de første 14 må
neder. De blev hovedsageligt dømt for
skoleforsømmelse og for at have forladt
deres plejeforældre. Af de 56 børn blev 22
dømt mere end én gang. Anstalten synes
altså ikke at have haft den tiltænkte af
skrækkende virkning.73
Videnskab og religion
Da man i sin tid oprettede tvangsarbejds
anstalten i Pustervig, var det Oplysnings
tidens patriotiske tankegang der lå bag.
Det var en forestilling om, at de indsatte
via systematisk og sekulær genopdragel
se kunne forbedres og indtræde i det bor
gerlige samfund som gavnlige og nyttige
individer, der var drivkraften. Hermed
var oprettelsen af tvangsarbejdshuset
i direkte tråd med tidens optimisme på
menneskehedens vegne.
Da man oprettede tvangs arbejdsan
stalten på Ladegården, var disse mål
sætninger forlængst opgivet. I 1820’erne
og 1830’erne var man ikke længere så
45