49 / 188
Birgitte Vedel-Larsen
IlpSiW
Fig.
7.
Tvangsfanger på gårdtur ca. 1900 (Københavns Bymuseum).
optimistiske på menneskehedens vegne.
Erfaringen havde vist, at menneskehe
dens forædling var knap så enkel en sag,
som Oplysningstidens patrioter havde
argumenteret for. Forestillingen om, at
man via systematisk planlægning og in
doktrinering kunne ændre menneskenes
tænkemåde og skabe en direkte kanal til
opnåelse af borgerlig lykke, havde lidt
skibbrud.
I Tvangsarbejdsanstalten på Ladegår
den var formålet med isolationsfængs
lingen da heller ikke længere fangens
forbedring, men derimod at skabe en af
skrækkelseseffekt, der skulle afholde de
værste gemytter fra at bryde samfundets
regler.
Det betød dog ikke, at forbedringstan
ken helt var opgivet. I stedet for forbed
ring gennem isolation skulle den indsatte
nu forbedres gennem arbejde og religiøs
genopdragelse. Arbejdet var allerede en
fast integreret del af både fattigvæsens
politikken og fængselsideologien, så det
fastholdt man i sin eksisterende form,
men i begyndelsen af 1800-tallet kom der
fornyet fokus på religionen, både inden
for Fattigvæsenet og på fængselsområ
det. Igen skævede man til de amerikan
ske fængselsmodeller, hvor religiøse tan
ker var en integreret del. Gennem bibel
læsning, overværelse af gudstjenester og
personlig påvirkning ved besøg af fæng
selspræsten skulle indsatte i den Penn-
46