51 / 188
Birgitte Vedel-Larsen
på, og i kancelliet sad også Ørsted og Lan
ge og de kunne dermed sætte deres præg
på det endelige forslag, der blev forelagt
kongen. Kongen valgte i sidste instans at
støtte begge modeller, således at et fæng
sel af Auburnmodellen blev oprettet i
Horsens, mens Vridsløselille blev et isola
tionsfængsel af Philadelphisk type.79
Der var altså et vist personsammenfald
mellem de embedsmænd, som i 1830’erne
udstak retninglinierne for oprettelsen af
en tvangsarbejdsanstalt for fattige på
Ladegården, og som i 1840’erne deltog i
forhandlingerne for eller imod isolations
fængsling af ’’rigtige” forbrydere.
Den religiøse påvirkning, man var be
gyndt på i tvangsarbejdsanstalten, blev
ført ud i sin yderste konsekvens i forbed
ringshuset i Vridsløselille. Her ville man
gennem religionen vække og forbedre det
åndelige i det enkelte isolerede individ.
De amerikanske fængselstyper blev ide
almodeller, der snart efterlignedes over
alt i Europa.
I Danmark blev de oprettet i den mest
ekstreme form i Vridsløselille Forbed
ringshus, men allerede tidligere var man
ge af ideerne faktisk blevet afprøvet på
de fattige under det københavnske fat
tigvæsen.
Noter
1. En mere uddybende gennemgang af Tvangs-
arbejdshuset i Pustervigs oprettelse og kor
te levetid kan findes hos Peter Henningsen:
Det philadelphiske system. Københavns Fat
tigvæsen og tvangsarbejdshuset i Pustervig
1800-1807, Fortid og Nutid bd. 2, 2004; Fat
tigvæsenets Tvangs Arbeidshuus i Gaarden
No. 73 i Pustervig, beskrevet fra dets Opret
telse i Aaret 1800, indtil dets Ophør i Septbr.
1807, da det brændte under Kbhns. Bombar
dement af Henning August, Fattigvæsenets
Arkiv (FV), Københavns Stadsarkiv - herefter
KSA.
2. Indtrædelsen i Napoleonskrigene, statsbanke
rotten i 1813 og tabet af Norge i 1814.
3. Vagn Lyhne: Det hemmelige selskab, Den jyske
historiker nr. 83/84, 1998. s. 163, note 4.
4. Reskript ang. en Tvangsarbeidsanstalts Ind
retning for Odense Fattigvæsen af 11. juni
1817, §19.
5. Kommissionsarkiver: Kommissionen til un
dersøgelse af hvorledes udgifterne ved Køben
havns Fattigvæsen kunne nedsættes til lettel
se for kommunen, heri: Borgmester Schåffers
papirer vedr. Kommissionen 1828-31, Ks. 2,
KSA; FV 65: Allerunderdanigst Beretning fra
den 9.11.1822 nedsatte Kommission for de kø
benhavnske Fattiges Beskæftigelse, heri: Papi
rer (exerpter) vedrørende Ladegaardsindret-
ningen fra ”Den forhenværende Commission
for de Kjøbenhavnske Fattiges Beskiæftigelse
(af 9. januar 1822), den 4de Junii 1836, Collin,
Peterson, Mangor, Weybel, August, København
1836, s. 74. KSA.
6. Peter Henningsen: Det philadelphiske system
som ovenfor anført.
7. Anders Sandøe Ørsted: Om Dødsstraffes Ret
færdighed og Hensigtsmæssighed, Juridisk
Tidsskrift, 15. bd. 1. hæfte, 1828, s. 234.
8. Ibid. s. 245f.
9. Tvangsarbejdshuset i Pustervig var inspire
ret af det tidlige pennsylvanske fængsel, som
det blev beskrevet hos Ernst Frederik Walter-
storff: Det sande Forbedringshuus, eller Be
skrivelse over Fængslet i Philadelphia, Mi
nerva. Et Maanedsskrivt, November 1796. For
yderligere oplysninger om de to fængselstyper
og deres påvirkning af det danske fængselsvæ
sen, se Peter Scharff Smith: Moralske hospita
ler. Det moderne fængselsvæsens gennembrud
1770-1870, 2003.
10. C. N. David i Fædrelandet nr. 40, 19. juni 1833,
spalte 673-674.
11. C. N. David: Om Oprettelse af Tilflugtssteder
for fattige Børn, Statsoekonomisk Archiv bd. 2,
1829, s.113.
12. C. N. David: Ere vi beføiede til at anklage Civi
lisationen for Forbrydelsernes Tilvæxt?, S tat
soekonomisk Archiv bd. 2, 1829, s. 471.
13. C. N. David i Fædrelandet nr. 40, 19. juni 1833,
Spalte 675-676; Id.: Ere vi beføiede til at ankla
ge Civilisationen for Forbrydelsernes Tilvæxt?,
Statsoekonomisk Archiv bd. 2 1829, s 488-489.
14. Kommissionen bestod af justitsråd, vicepoli-
tidirektør Bræstrup (1789-1870), justitsråd
og kongens foged i København H. G. Bentzen
(1789-1857) samt Kock og Munter.
48