Previous Page  46 / 188 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 46 / 188 Next Page
Page Background

Arbejde, ensomhed og stra f

tigvæsenet kunne udrede alene. Derfor

gav Danske Kancelli tilsagn om, at et lån

kunne tillades, hvis det var nødvendigt.61

Vilkår i tvangsarbejdsanstalten

Når den uheldige, der var idømt tvangs­

arbejde, skulle træde fra det almindelige

liv ind i anstalten, skulle han igennem

en række procedurer og foranstaltninger.

Før indsættelsen skulle fangen vaskes og

bades. Håret skulle klippes og han skul­

le iføres arbejdsanstaltens klæder, mens

hans eget tøj blev opbevaret til frigivel­

sen. Idet fangerne blev klippet, klædt af

og iført ensartede fangedragter, blev de

anonymiseret og frataget deres personlig­

hed. Gennem umyndiggørelse og streng

disciplin i en skemalagt dagligdag ville

man tvinge dem til at opgive deres tidli­

gere livs uorden og tage den nye og bedre

livsform til sig. Dagen i anstalten var nøje

planlagt og tiden inddelt i faste skemaer.

Under arbejdet måtte der ikke være no­

gen form for snak, alle skulle forholde sig

musestille.

Om sommeren skulle de indsatte op kl.

5, om vinteren kl. 6. Arbejdsdagen slutte­

de kl. 20, og det var sengetid kl. 21-21.30.

Arbejderne havde en halv times pause

om formiddagen, en time midt på dagen

og et kvarter om eftermiddagen. Når de

stod op om morgenen, skulle de indlede

dagen med at ordne sengene. Madrassen

skulle vendes og børstes, lagener og tæp­

per rystes, de skulle børste deres klæder

og sko, vaske hænder og ansigt, og deres

hår redes. Ledelsen prøvede ikke blot at

straffe dem, men ved at lære dem en god

livsførsel i anstalten, håbede man, at fan­

gerne også senere hen ville følge det lærte

eksempel. For at undgå indsmugling af

uønskede produkter som alkohol og tobak

skulle fangerne visiteres morgen og aften,

og når de om aftenen var gået til køjs, blev

deres klæder inddraget, lofterne aflåst, og

nøglen afleveret til inspektøren. Dørene

blev først låst op igen næse morgen, med­

mindre der opstod nødsituationer.62

Da de første fanger blev inddømt i no­

vember 1833, var det ved at blive koldt,

og det viste sig snart, at de ikke kunne

holde varmen i deres celler. Derfor skrev

Ladegårdens inspektør den 21. novem­

ber til Fattigvæsenets administrerende

direktion og bad om, at der blev anskaf­

fet uldne bælter til mændene og klokker

til kvinderne.63 Han forhørte sig desuden

om, hvor meget brænde der måtte udleve­

res til fangernes arbejdsværelser. Direk­

tionen svarede, at der måtte udleveres så

meget brænde, at der kunne holdes en for­

nuftig temperatur i værelserne.64

Anstaltens menu bestod hovedsageligt

i den såkaldte Rumfords suppe, som blev

serveret hver dag til middag. Rumfords

suppe var en foretrukken ret i 1800-tal-

lets fattigvæsen. Den var billig, men næ­

rende, og med den indenbords kunne de

indsatte bevare deres arbejdskræfter.

Suppen blev kogt på vand, gryn, ærter,

kartofler og flæsk skåret i småstykker

eller evt. sild, ofte var der også gam­

melt brød i suppen. Derudover skulle de

mandlige fanger ifølge reglementet have

I V

a

pund brød om dagen, mens kvinder

og børn kun fik et enkelt. Om aftenen fik

hver arbejder % pund kartofler.65 Det vi­

ste sig hurtigt at være alt for lidt.

Fangerne klagede konstant over at de

var sultne, og allerede den 21. november

1833 skrev inspektøren til Fattigvæsenets

direktion og bad om han måtte give fan­

gerne brødet allerede om morgenen, da

det særligt var på dette tidspunkt, de var

sultne. De skulle også have udleveret brød

om eftermiddagen kl. 17. Inspektøren bad

desuden om, at han måtte give fangerne

en ekstra brødration, når de om aftenen

havde spist deres udleverede kartofler. Di­

rektionen indvilligede i forslaget.66

43