46 / 188
Arbejde, ensomhed og stra f
tigvæsenet kunne udrede alene. Derfor
gav Danske Kancelli tilsagn om, at et lån
kunne tillades, hvis det var nødvendigt.61
Vilkår i tvangsarbejdsanstalten
Når den uheldige, der var idømt tvangs
arbejde, skulle træde fra det almindelige
liv ind i anstalten, skulle han igennem
en række procedurer og foranstaltninger.
Før indsættelsen skulle fangen vaskes og
bades. Håret skulle klippes og han skul
le iføres arbejdsanstaltens klæder, mens
hans eget tøj blev opbevaret til frigivel
sen. Idet fangerne blev klippet, klædt af
og iført ensartede fangedragter, blev de
anonymiseret og frataget deres personlig
hed. Gennem umyndiggørelse og streng
disciplin i en skemalagt dagligdag ville
man tvinge dem til at opgive deres tidli
gere livs uorden og tage den nye og bedre
livsform til sig. Dagen i anstalten var nøje
planlagt og tiden inddelt i faste skemaer.
Under arbejdet måtte der ikke være no
gen form for snak, alle skulle forholde sig
musestille.
Om sommeren skulle de indsatte op kl.
5, om vinteren kl. 6. Arbejdsdagen slutte
de kl. 20, og det var sengetid kl. 21-21.30.
Arbejderne havde en halv times pause
om formiddagen, en time midt på dagen
og et kvarter om eftermiddagen. Når de
stod op om morgenen, skulle de indlede
dagen med at ordne sengene. Madrassen
skulle vendes og børstes, lagener og tæp
per rystes, de skulle børste deres klæder
og sko, vaske hænder og ansigt, og deres
hår redes. Ledelsen prøvede ikke blot at
straffe dem, men ved at lære dem en god
livsførsel i anstalten, håbede man, at fan
gerne også senere hen ville følge det lærte
eksempel. For at undgå indsmugling af
uønskede produkter som alkohol og tobak
skulle fangerne visiteres morgen og aften,
og når de om aftenen var gået til køjs, blev
deres klæder inddraget, lofterne aflåst, og
nøglen afleveret til inspektøren. Dørene
blev først låst op igen næse morgen, med
mindre der opstod nødsituationer.62
Da de første fanger blev inddømt i no
vember 1833, var det ved at blive koldt,
og det viste sig snart, at de ikke kunne
holde varmen i deres celler. Derfor skrev
Ladegårdens inspektør den 21. novem
ber til Fattigvæsenets administrerende
direktion og bad om, at der blev anskaf
fet uldne bælter til mændene og klokker
til kvinderne.63 Han forhørte sig desuden
om, hvor meget brænde der måtte udleve
res til fangernes arbejdsværelser. Direk
tionen svarede, at der måtte udleveres så
meget brænde, at der kunne holdes en for
nuftig temperatur i værelserne.64
Anstaltens menu bestod hovedsageligt
i den såkaldte Rumfords suppe, som blev
serveret hver dag til middag. Rumfords
suppe var en foretrukken ret i 1800-tal-
lets fattigvæsen. Den var billig, men næ
rende, og med den indenbords kunne de
indsatte bevare deres arbejdskræfter.
Suppen blev kogt på vand, gryn, ærter,
kartofler og flæsk skåret i småstykker
eller evt. sild, ofte var der også gam
melt brød i suppen. Derudover skulle de
mandlige fanger ifølge reglementet have
I V
a
pund brød om dagen, mens kvinder
og børn kun fik et enkelt. Om aftenen fik
hver arbejder % pund kartofler.65 Det vi
ste sig hurtigt at være alt for lidt.
Fangerne klagede konstant over at de
var sultne, og allerede den 21. november
1833 skrev inspektøren til Fattigvæsenets
direktion og bad om han måtte give fan
gerne brødet allerede om morgenen, da
det særligt var på dette tidspunkt, de var
sultne. De skulle også have udleveret brød
om eftermiddagen kl. 17. Inspektøren bad
desuden om, at han måtte give fangerne
en ekstra brødration, når de om aftenen
havde spist deres udleverede kartofler. Di
rektionen indvilligede i forslaget.66
43