112 / 249
110
Peter Henningsen
eksisterende laug. Også med hensyn til de store landboreformer, som
fandt sted i samme periode, havde Stampe en afgørende finger med i spil
let.5
I den erklæring som Stampe udfærdigede i anledning af urtekræm
mernes ansøgning, kommer hans hele holdning til tidens laugsvæsen til
klart udtryk. Erklæringen er samtidig en skarpsindig og nådesløst dissi-
kerende analyse af alle de problemer, som laugsvæsenet skabte i tidens
erhvervsliv. Erklæringen er således en informativ kilde til laugsvæsenets
praktiske funktionsmåde i 1700-taliets Danmark. Stampes erklæring gen
gives nedenfor i sin helhed.6
S a g e n o m u r t e k r æ m m e r n e 1 7 5 8
»Erklæring over en memorial fra urtekræmmerne i København af 22.
august 1758, derudi de forestiller, at dem af kong Christian den 5te er
givne laugsartikler den 10. juni 1693, hvorved alle uden for laget er for
budne at handle med de derudi anførte species med videre. Disse pri
vilegier og artikler er af de efterfølgende konger ej alene konfirmerede,
men og meget forbedrede; Således haver kong Christian den 6te den 11.
september 1744 forundt lauget det privilegium, at ingen som kræmmer
måtte antages udi lauget eller tilstedes nogen handel at drive, førend han
med rigtig pas og afsked beviste, at han hos en kræmmer i lauget, ærlig
og tro, virkelig havde tjent for kost og løn i 7 år som svend, og derhos
var ejer af 1000 rigsdaler kurante midler, med mindre han enten var en
kræmmers søn af lauget eller giftede sig med en kræmmers enke: alt for at
forekomme, at lauget, som allerede dengang syntes for stærkt, ikke skulle
blive alt for talrigt.
Endelig haver hans nu regerende kongelige majestæt bevilget, at når
en svend ikke havde de ommeldte 1000 rigsdaler, skulle han i dets sted
oppebie lejlighed, indtil han kunne få et af kræmmernes huse tilkøbs, hvor-
Laugssegtfo r Københavns urtekræmmere, isenkræmmer
og sukkerbagere.
(Laurids de Thurah: Den danske Vitruvius)