113 / 249
Et Problema Politicum
111
udi blev holdet næring, og da at blive kræmmer; for alt dette takker de, men
forestiller derimod, at, nu på en føje tid, have adskillige fået bevilling på
at handle med det kram, som urtekræmmerne og sukkerbagerne alene var
berettigede til at handle med; de opregner 9 sådanne, foruden adskillige af
laugets svende, som, uden at fyldestgøre noget af det, der fordredes, efter
særdeles tilladelse, var indtagne udi lauget; de klager, at de nu er over 80
familier i lauget, af hvilke de fleste næppe ser udveje til det daglige brød,
formedelst de mange privilegerede, såvelsom og at det er tilladt alle og en
hver at handle med the og kaffe, da dog de fleste af disse privilegerede, og
dem, som sælger sådant, er staden mere til byrde end til nytte.
De beder derfor, at de må forsvares ved privilegierne, og at ingen, som
ikke har lært i lauget og fyldestgjort privilegierne, må indtages i samme eller
tillades at handle med sådanne ting, da de desuden er alt for mange i lauget,
og haver store udgifter at bestride; tilligemed Magistratens erklæring af 18.
september 1758, som i alt bifalder ansøgningen, formener, at kræmmerne
nødvendig må blive ødelagte ved de mange privilegerede, hvorved staden,
isteden for at have en del gode og formuende borgere, som kunne svare
skatter og udgifter, få en del slette og uformuende indvånere, som intet
kunne svare, og ikke bruges til borgerlige forretninger.
Magistraten har erklæret mod alle disse privilegerede og vist, hvor ska
deligt det ville være for kræmmerne. Da det, som er sket, ikke kan gøres
om igen, så indstiller Magistraten, om det måtte fastsættes: at ingen, som
ikke havde lært og udtjent på lauget, skulle blive meddelt privilegium at
sælge nogen slags kramvarer i små partier.7
*
*
*
For omtrent 100 år siden har det allerede været et problema politicum
eller oeconomicum om håndværks- og købmandslaug vare nyttige eller
skadelige?
Jeg forstår her ved disse laug sådanne selskaber, udi hvilke ingen må
indtages, uden efter at have udstået et vist fastsat og der hos temmelig
stort antal læreår, og uden at have opfyldt visse i laugs-artiklerne fore
skrevne vilkår, og som derhos medfører, at ingen (hvad enten han forstår
det eller ej, og hvad enten han ved andet at ernære sig af eller ej) må udøve
og ernære sig af en sådan håndtering, med mindre han i forvejen har været
indtaget i dette selskab.
Altså er sådanne laug et slags monopolium på en vis slags næringsmåde,
som er visse personer forundt med alle andres udelukkelse.