115 / 249
Et Problema Politicum
113
Men, når man vil overveje adskillige skete indretninger og udkomne
forordninger og privilegier og fornemmelig, når man vil efterse de fra
stiftamtmænd, amtmænd, magistraterne i købstæderne og andre, tid efter
anden, i disse materier indkomne erklæringer, skal man lettelig erfare, at
købmænds- og håndværks-laugenes vedligeholdelse og formerelse endnu
anses som en hovedstyrke for købstæderne og deres opkomst; og at den
indskrænkelse i folks næringsvej, som disse laug medfører, betragtes som
noget, der nøje bør vedligeholdes og hvorfra der ikke lettelig bør ske
nogen undtagelse.
Dersom en fattig mand, som ikke kan komme fort med sit håndværk
og derved ikke kan finde levebrød, begærer tilladelse at foretage sig noget
andet, hvoraf han formener bedre at kunne ernære sig, hedder det straks
i erklæringen, at han har taget borgerskab på den og den profession, og
derved må han blive.
Dersom en anden fattig mand, som vel har lært et håndværk, men just
ikke haver alle de egenskaber, som laugs-artiklerne udfordrer til at blive
indtaget i lauget som mester, begærer tilladelse til at ernære sig af samme
håndværk, bliver erklæringen, at det kan ikke ske, siden det ville være lauget
til fornærmelse; begærer han da at blive indtaget i lauget, hedder det atter,
at det er imod laugs.-artiklerne, siden ham mangler de eller de egenskabet;
erklærer han, at han ikke på anden måde ved at ernære sig og sine og at
han i mangel deraf må blive bragt til bettelstaven, hjælper det ham dog
næppe til en fordelagtigere erklæring; og det uanset, at forordningen af 2.
maj 1685 og reskriptet af 9. marts 1689 giver temmelig anledning til at føje
sådanne, som kun forlange med egne hænder at arbejde.
Endog i de tilfælde, hvor der ikke er laug, er vedkommende ofte for,
at sådant skal nægtes, på den grund, at der er én, to eller tre af det slags
håndværk derudi byen, hvilket er alt hvad byen kan ernære; dersom man
derhos kunne og ville undersøge, hvor meget der af sådant slags arbejde
befandtes udi byen og hvor det var forarbejdet, er jeg vis på, at det ofte
ville befindes, at en stor del, og måske mere end halvdelen deraf var for
arbejdet på andre steder.
Derimod, når 3 eller 4 som bruger et slags håndtering i en by, bliver
enige om at udelukke alle andre, og i den henseende at søge konfirmation
på de mellem dem oprettede laugs-artikler for derved at blive til et sluttet
laug, da kunne de vente en fordelagtig erklæring af vedkommende øvrig
hed, som tror at de dermed gør byen en væsentlig tjeneste; tilforn blev og
sådan begæring sjælden eller aldrig nægtet.
Hvem ser ikke, at visse private personers fordel i alle disse tilfælde