mantiken var ligeledes Strømninger, der tog talrige
Evner og Kræfter i forskellige Lande i deres T je
neste.
Efter Romantiken, som var fremherskende i fuldt
halvthundred Aar, har ingen enkelt Aandsretning
i en længere Aarrække været alment anerkendt
som Tidsalderens. Nærmest derved har vel V irke
lighedsgengivelsen været, men i saa mange forskel
lige Former, at de ikke let kan sammenfattes
anderledes, end under det her anvendte Ord, og
aldrig uimodsagt. Senere fremtraadte Retninger
som Symbolismen har kun gjort sig gældende paa
den lyriske Digtnings snævre Omraade.
Hvad jeg vilde vove at paastaa, er omtrent dette:
Det er utænkeligt, at Virkelighedsgengivelsen alle
rede nu skulde have udspillet sin Rolle. Hvad enten
den fremtræder som Sjælegranskning eller som
Skildring a f Sæder eller som Fremstilling a f Mas
sernes Følemaade eller som Fortælling a f Begiven
heder, den vil altid blomstre under vekslende Navne.
Med fuld Sikkerhed kan det siges, at den T il
bagevenden til den kirkelige Synsmaade, som har
gjort sig gældende saavel i F rank rig som i Norden,
hist hos Huysmans og Bourget, i Norden hos
Johannes Jørgensen og tildels hos Strindberg og
Garborg, kun betegner en Krusning paa Aandsbøl
gernes Overflade, ingenlunde en Strømkæntring.
Derimod er det højst sandsynligt, at en fri F an
tasikunst vil hævde sig ved Siden a f Virkeligheds
studiet, og det vilde være Indskrænkethed, heri at
se aandelig Tilbagegang.
Da de forskellige Personligheder føler sig tiltrukne
af forskellige Tidsaldre, er det ligeledes sandsynligt,
at en historisk Kunst v il trives ved Siden al den
Kunst, der gengiver Nutidsliv. Historieforskningens
og Historieskrivningens Opsving i den nyere Tid
vil rimeligvis føre til, at Digterne gaar i Historiker
nes Spor. Nogen tilforladelig Genopvækkelse af
Fortiden vil vel ikke finde Sted gennem en saadan
Kunst. Digteren vil aldrig kunne meddele andet
end sit eget Væsen. Men der er Digtere, som finder
det fyldigste Udtryk for dette deres Væsen, naar
de lader det komme til Orde bag Masker fra svundne
Tider.
Da Fremtidens Literatur som Fremtidens Kunst
nødvendigvis vil befinde sig ligeoverfor et mang
foldige Gange større Publikum end Fortidens og
overfor et ved det moderne Demokratis Opdragelse
baade videbegærligt og kunstbegærligt, vil folkelig
Literatur og folkelig Teaterkunst, politisk og socialt
stærkt farvede Romaner og aristofaniske Komedier
rimeligvis udfolde sig med hidtil ukendt Frodighed.
I Modsætning til denne rent folkelige Kunstver
den vil der efter al Sandsynlighed ogsaa trives en
Literatur, der udelukkende henvender sig til den
mest forfinede og kræsne Læsekres.
Georg Brandes.
En Skak-Match.
Mellem
Cand.
A. C. M. Pritzel
(hvid)
og Overretssagfører
Johs. Giersing
(sort).
Fortsættelse a f Spillet:
1 1 —22 Træk.
.
m
i
Jolis. Giersing.
A. C. M. Pritzel.
108 -